Pølsevogn på Brønshøj Torv blev chikaneret, fordi der blev solgt pølser med svinekød: Nu har ejeren lukket butikken

Brønshøj Torvs pølsevogn har drejet nøglen om på grund af kanonslag under pølsevognen og tilråb om, at ejeren »kunne proppe grisene op et vist sted.« Brønshøj Bibliotek, der ligger ud til Torvet, må lukke for selvbetjeningstiden i perioder, og flere butikker i området oplever uhensigtsmæssig adfærd, trusler og tyverier.

De seneste par år har forbipasserende kunne snuppe en hotdog med på vejen fra pølsevognen, der stod i dette område af Brønshøj Torv. Men chikane og tilråb fra en gruppe unge mænd om, at ejeren blandet andet »kunne proppe grisene op et vis sted« har fået ejeren til at lukke ned for butikken. Niels Ahlmann Olesen

Den 10. marts lukkede og slukkede pølsevognen på Brønshøj Torv for sidste gang uden varsel. Kvinden, der har drevet pølsevognen, har angiveligt været udsat for så meget chikane og provokation af en gruppe unge mænd af anden etnisk herkomst, at hun til sidst har følt sig nødsaget til at dreje nøglen om og flytte væk fra Brønshøj.

Det skriver lokalavisen 2700-netavisen.