Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Torsdag aften på Vangede Station i Gentofte henvendte en fremmed mand sig til to teenagepiger på 14 og 16 år.
Ingen af pigerne forstod, hvad han sagde, eller hvad han spurgte om.
Manden stillede sig derfor lidt væk fra de to teenagepiger, hvorefter han tog sin penis frem og begyndte at onanere.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Pigerne forlod derfor stationen. Fem minutter efter hændelsen – klokken 18.19 – kontaktede de Nordsjællands Politi.
En patrulje kørte efterfølgende ud til stedet for at se, om manden endnu var i området, men det var ikke muligt at finde ham.
Nordsjællands Politi oplyser, at de stadig ikke har fundet manden.
Han beskrives som 30 til 40 år gammel, kraftig af bygning og mørk i huden. Han var iført lysegrå vinterjakke, sandfarvede bukser og sorte sko.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik modtog landets politikredse sidste år 3.324 anmeldelser om blufærdighedskrænkelser.