På Palnatokesgade på Vesterbro sover Stine Haakonsson, Casper Angelo og deres familier »elendigt« mange nætter.
En motor brummer højt. Metalplader flyttes med store brag. Bjælker slippes og lander med et højt »klaaang« på jorden. Og det er blot nogle af de lyde, de oplever fra en omlasteplads ved baneterrænet på Ingerslevsgade, der ligger kun få meter fra lejlighederne på sidegaden Palnatokesgade.
Omlastepladsen bruges til vedligeholdelse af jernbanenettet omkring Københavns Hovedbanegård.
Det er lyde, som alene i år har betydet, at 13 borgere i fra nærliggende gader har klaget til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, der er tilsynsmyndighed. De klager, fordi de har problemer med at sove om natten som følge af den høje støj. Det viser en lang række naboklager, som Berlingske har fået aktindsigt i.
»Vi flyttede jo til, længe før der kom den plads. Og det er både uacceptabelt og ekstremt udfordrende, at der larmes så tæt på beboelse. Vores børn går i skole og skal have deres søvn, og jeg oplever også af og til at gå på arbejde uden den store søvn. Den skal alle have lov til,« siger Stine Haakonsson, der bor sammen med sin mand og to børn.
Sammen med familien flyttede hun til Vesterbro længe før, pladsen kom til, fortæller hun. Tog og trafik var en »del af pakken« ligesom skraldebiler og senere soundbokse – men ikke den høje støj om natten.
Berlingske har set klager fra Stine Haakonsson om larm fra omlastepladsen, der går tilbage til 2017. En larm, som Teknik- og Miljøforvaltningen selv skriver i e-mail til borgere, at de har fået klager over i fem til syv år, efter brugen af pladsen i samme årrække er blevet »intensiveret«, hvilket har medført »store gener for de omkringboende«. Forvaltningen nedlagde forbud mod arbejde på pladsen i aften- og nattetimerne i 2018. Derfor er det i dag ikke tilladt at »udføre støjende aktiviteter« mellem klokken 19 og 07, skriver de i flere e-mail.
»Støjer ad helvede til«
En anden borger, der har klaget, er Casper Angelo, der bor sammen med sin kæreste, Christina Horst, og deres to børn.
»Det hele støjer ad helvede til. Men det var et kæmpe skridt fremad, at de for noget tid siden fik påbud om, at de ikke må larme på bestemte tidspunkter,« siger Casper Angelo.
Københavns Kommune har været i kontakt med Banedanmark »gennem de sidste år« for at finde en løsning, skriver de i svar til borgerne. De natlige gener skyldes, at Banedanmarks underleverandører støjer på pladsen om natten, trods skilte, der viser, at det ikke er tilladt. Derfor kontaktede Teknik- og Miljøforvaltningen omkring årsskiftet Banedanmark, der har det overordnede ansvar, og bad dem redegøre for »hvorvidt og hvornår« Banedamark selv ville etablere videoovervågning. Den skulle gøre det nemmere for forvaltningen at identificere de personer, der overtræder reglerne, skriver de i en e-mail.
Fristen for det var i januar i år. Men først i maj kom det i gang.
»På baggrund af de observationer, du og andre af dine naboer har gjort 27.5.2021, har vi sat Banedanmark i gang med at finde den (u) ansvarlige entreprenør, således at forholdet kan indskærpes. Vi har af samme grund endvidere indkaldt Banedanmarks Arealforvaltning til et møde på pladsen i næste uge,« skrev de i en e-mail til Stine Haakonsson i maj 2021.
»Banedanmark har i øvrigt oplyst, at deres videoovervågning af pladsen har været i funktion siden 28.5.2021,« skrev forvaltningen i en e-mail til Stine Haakonsson 3. juni 2021.
En proces, som forvaltningen i en anden e-mail kalder »langsommelig«.
Da overvågningen kun har været sat op i kort tid, er det svært for de to naboer at vurdere, om det har hjulpet, fortæller de.
»Jeg vil håbe, at de kommer til at virke, men det kommer ikke til at ændre det faktum, at de larmer hele dagen. Tro mig, de går i gang 7.05 med at larme – fra 7 til 19 hver dag, hvilket kan lægges sammen med de gange, de også støjer om natten. Men problemet er der faktisk ikke kun, når de gør noget, de ikke må. Det er der hele tiden. Det er ekstremt støjende,« siger Casper Angelo.
»Grotesk placering«
For Casper Angelo er »sagens kerne«, at omlastepladsen ligger der, hvor den gør. For selvom Banedanmark overholder reglerne en stor del af tiden, selv når der larmes en hel dag, burde pladsen slet ikke være placeret der i første omgang.
»Det er grotesk, at de har lagt en plads så tæt på beboelse – jeg tænker, at de burde finde et sted, der ikke ligger så tæt på beboelse. Jeg tvivler på, at den er absolut nødvendig, for den har jo kun været der i 10-15 år, og inden det formåede Banedanmark jo at drive jernbanerne på trods af, de ikke brugte den plads,« siger han.
Selvom corona har gjort det klart, at der også er meget larm om dagen, er det største problem for Stine Haakonsson larmen om natten.
»Det har selvfølgelig været mærkeligt under nedlukningen, hvor vi har været mere følsomme for dagslyde. Men det helt uacceptable er larmen om natten. Og mit indtryk er, at de har nul respekt for os som beboere. De er ligeglade med, at de larmer om natten. De har nogle opgaver, de skal løse, og det gør de,« siger hun og uddyber:
»Og hvis vi skulle undgå larmen, skulle vi bytte værelse med børnene. Og så er det jo bare dem, det går ud over.«
Både Stine Haakonsson og Casper Angelo oplever, at dialogen med Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har været god, selvom problemerne med støj kun er blevet værre gennem årene.
For Stine Haakonsson virker løsningen med videoovervågning, som forvaltningen selv har været i dialog med Banedanmark om, som »reaktiv«:
»Med et kamera vil der jo først kunne klages næste morgen – efter larmen. Jeg synes, de burde sende en mand derned og holde vagt, hvis Banedanmark ikke kan lægge pladsen et andet sted.«
»Vi har tydeligt kommunikeret«
Berlingske ville gerne have interviewet Teknik- og Miljøforvaltningen og spurgt, hvad de gør for at løse problemerne med støj, samt hvordan de griber ind over for Banedanmark, når påbud overtrædes. Derudover har Berlingske blandt andet spurgt, om der findes en løsning, hvor Banedanmark kan påbydes at rykke arbejdspladsen.
Det har dog kun været muligt at få et skriftligt svar fra enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Søren Geert Nielsen, der beklager, »at det ikke er lykkedes at sætte en stopper for støjgenerne fra Banedanmarks plads tidligere«:
Vi nedlagde i 2018 påbud mod at arbejde på pladsen i aften- og nattetimerne. Det påbud er tilsyneladende blevet overtrådt flere gange. Vi har været i dialog med Banedanmark, der ejer grunden, og i maj satte Banedanmark derfor kameraer op på pladsen. Vi har oplyst beboerne i området om, at de fremover skal kontakte os med dato og tid, hvis de oplever støj fra pladsen, så kan vi bruge videomaterialet til at dokumentere, om der sker overtrædelse af påbuddet. Det skal gerne føre til, at påbuddet overholdes, så naboerne kan få ro.«
Han uddyber:
»Pladsen er udlagt som teknisk anlæg i Kommuneplanen. Det vil derfor kræve en ændring af Kommuneplanen, hvis pladsen skal fjernes. En ændring kan imidlertid kun gælde for fremtidig anvendelse, det betyder, at eksisterende aktiviteter vil kunne fortsætte.«
Berlingske har forholdt Banedanmark den kritik, der fremgår af klagerne, og har bedt om et interview. Det har ikke været muligt. Områdechef hos Banedanmark Infrastruktur, Bianka Saarnak, skriver i stedet i et skriftligt svar:
»Arbejdspladsen ved Ingerslevsgade benyttes blandt andet til vedligeholdelse af jernbanenettet omkring Københavns Hovedbanegård. Det er nødvendigt at gennemføre meget af arbejdet om natten, hvor der ikke kører tog. Vi har fuld forståelse for, at det kan være generende for naboerne, og vi gør, hvad vi kan for at støje mindst muligt.«
»Vi har tydeligt kommunikeret til medarbejdere, entreprenører og underleverandører, at man ikke må lave særligt støjende arbejder om aftenen og natten, blandt andet med skilte på pladsen. Det har været vanskeligt at finde ud af, hvad støjen skyldes, og vi har derfor opsat videoovervågning på pladsen, så vi konkret kan finde ud af årsagen og få mulighed for at gøre noget ved det.«
