I Enhedslisten Københavns politiske program konstaterer de, at de godt 20 procent af boligmassen, der i 2020 er almene boliger, er »alt for lidt«, og at de vil arbejde for »mindst 25 procent almene boliger«.
Men Enhedslisten er det parti, som har givet grønt lys til færrest almene boliger i de lokalplaner, som er blevet behandlet og vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation i de seneste fire og et halvt år.
Det viser en ny opgørelse. Men selvom tallene taler sit klare sprog, er problemet ifølge Enhedslisten selv, at opgørelsen kan forstås ud fra en falsk præmis.
Det mener teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
»Når der er et politisk flertal, der bare vil stemme lokalplaner igennem uden at justere dem og ikke vil lytte til de lokale ønsker, så er det klart, at vi på papiret ikke har været med til at stemme for mange almene boliger,« siger hun.
Mindre etagemeter for stemmerne
Den omtalte opgørelse har Københavns Kommune udarbejdet i forbindelse med et spørgsmål, som SFs boligordfører, Halime Oguz, har stillet til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).
Fra 1. januar 2017 til 1. juli 2021 har Københavns Kommune behandlet og vedtaget lokalplaner, der samlet indeholder 176.225 etagemeter almene boliger.
Og her har Enhedslisten kun været med til at stemme for 63.835 etagemeter, hvilket svarer til cirka 36 procent af det samlede vedtagne areal i perioden. Til sammenligning har Dansk Folkeparti stemt for dem alle, mens Socialdemokratiet har stemt for 170.225 etagemeter eller cirka 97 procent. De Radikale har stemt for 163.525 etagemeter, hvilket svarer til cirka 93 procent, og SF har stemt for 157.625 etagemeter til almene boliger, hvilket svarer til cirka 89 procent.
Enhedslisten skriver i sin politiske plan, at »den nyliberalistiske opkøbsbølge i København gør de borgerlige partiers privatiseringsplan desto mere farlig«.
Men Venstre har sagt god for 143.525 etagemeter almene boliger, som svarer til cirka 81 procent, og De Konservative – der ellers i flere tilfælde har stillet forslag om at fjerne kravet om almene boliger – er endt med at stemme for 112.390 etagemeter almene boliger svarende til cirka 64 procent. Så begge borgerlige partier har altså stemt for væsentligt mere alment boligbyggeri i de lokalplaner, der er blevet vedtaget i perioden, end Enhedslisten.
Udover ovennævnte er der i perioden godkendt 19.987 etagemeter uden afstemning. Dertil kan man ikke give et sammenligneligt overblik over, hvordan Alternativet, Frie Grønne og Liberal Alliance samt løsgængere har stemt, da partierne og de pågældende løsgængere ikke har siddet i Borgerrepræsentationen i hele perioden.
Et par af de lokalplaner, som Enhedslisten har stemt imod i perioden, gælder for naturområderne Amager Fælled og Stejlepladsen. Men de områder udgør kun cirka en tredjedel af de etagemeter almene boliger i de lokalplaner, som partiet ikke har ønsket at lægge stemmer til.
En forkert præmis
Ifølge Ninna Hedeager Olsen er forklaringen på, at de har stemt for færre etagemeter almene boliger, at der har været mange lokalplaner, hvor partiet ikke har været tilfredse med betingelserne i lokalplanerne. Men hun understreger, at de ikke arbejder mod færre almene boliger.
Når det kommer til antallet af almene boliger, der er stemt igennem, har I så afveget fra jeres politiske ambition om flere almene boliger til fordel for andre politiske projekter?
»Nej, jeg mener ikke, vi har afveget fra vores princip. Kigger vi isoleret på den måde, som boligminister Kaare Dybvad Bek har gjort det op, så kunne det se sådan ud, men det mener jeg bestemt ikke. Det første, jeg vil pege på, er, at vi som et af de eneste partier har stemt imod, at man skal frasælge boliger, der allerede er i byen. De billige almene boliger, som er i byen, vil altid vil være billigere end de almene boliger, der er nybygget,« siger Ninna Hedeager Olsen.
Når man ser overordnet på det med kyniske, matematiske briller, så har I stemt for færre almene boliger. Betyder det, at I ikke har holdt jeres løfte om at arbejde mod flere almene boliger i København?
»Det er en mærkelig måde at gøre det op på. Enhedslisten har stillet kravet om 25 procent almene boliger i en lang række lokalplaner, hvor Socialdemokratiet, SF og de borgerlige partier har stemt nej til det. Har de så også svigtet deres ønsker? Vi har kæmpet for, at langt flere lokalplaner skal have kravet om 25 procent almene boliger. Jeg synes, det er en lidt falsk præmis, du sætter op.«
Men du er valgt ind for Enhedslisten, og du er samtidig borgmester. Set fra vælgernes synspunkt, som det i sidste ende handler om, kan du så forstå, hvis de undrer sig over, at I har stemt for færre almene boliger i København?
»Ja, det synes jeg jo også, at I journalister har et medansvar for at formidle på en måde, hvor det også bliver formidlet nuanceret. Det er klart, at man sagtens kan sætte det op, så vi har stemt for færre almene boliger. Man kan også sagtens sætte det på alle mulige andre måder. Jeg kan godt forstå, at hvis det undrer læserne, hvis det er det (opgørelsen, red.), der bliver formidlet til læserne. Men det er ikke det korrekte.«
Men det ændrer vel ikke på, at I stadig har stemt færre almene boliger igennem i København?
»Det er klart, at du godt kan sætte det sådan op. Men det mener jeg ikke er en korrekt præmis,« siger Ninna Hedeager Olsen.




