Ny løsning for omstridt strækning skal forhindre togpassagerer i at »flygte ind i deres teslaer«

Ny køreplan for Kystbanen skal tage livtag med de mange forsinkelser på strækningen. Planen får ros af pendlerformand, mens nordsjællandsk borgmester er træt af situationen og kalder det endnu en forringelse.

Anders Kværnø vækker sine børn tidligt og afleverer dem i institution, »nærmest inden de åbner«. Hele familien har tilrettelagt hverdagen efter Kystbanens køreplan. Nye tal for punktlighed bekræfter, at det kan være nødvendigt. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

De mange forsinkelser på DSB’s nordsjællandske problembarn, Kystbanen, har fået transportminister Thomas Danielsen (V) til at komme med en opfordring.

DSB må »ryste posten« for at forbedre den ustabile drift på strækningen, lød budskabet fra ministeren i Berlingske mandag. Nu har DSB lyttet til opfordringen.