Nu har vi beviset: Hugormen er kommet til Amager

En mindre sensation er sket på Amager. For første gang nogensinde har man fundet et stensikkert bevis for en hugorm på øen.

Danmarks eneste giftslange er blevet set på Amager. Arkivfoto: Per Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med undtagelse af øer som Fanø, Anholt og Sejerø findes de næsten overalt i Danmark.

Nu også på Amager, hvor Danmarks eneste giftslange er blevet fundet.

Sidste weekend fandt og fotograferede et venindepar nemlig en hugorm i Naturpark Amager tæt ved Granatvej på Kalvebod Fælled.

Naturvejleder i Naturpark Amager Jes Aagaard fortæller TV 2 Lorry, at man tidligere har set fotos af slanger, der kunne være hugorme på Amager. Men man har ikke været sikker.

Det er man nu, og det får naturvejlederen til at juble:

»Det vidner jo om en mangfoldig biodiversitet. Naturen er forunderlig,« siger Jes Aagard til TV 2 Lorry.

Hugormen har en tydelig zigzag stribe ned af ryggen. De kan variere mellem 34 og 110 centimeter i længden, og det er oftest hugormehunnen, der er størst.

Den findes typisk i klitter, på heder og i moseområder.

Giftigt

Hugormens bid er giftigt, men risikoen for slangebid er generelt lav i Danmark. Dødeligheden for slangebid er ifølge Miljøstyrelsen lavere end faren ved hvepsestik.

Miljøstyrelsen skriver dog på sin hjemmeside, at bid skal tages alvorligt, og at der altid bør søges lægehjælp.

Mennesker kan reagere meget forskelligt på et hugormebid, men det er særligt farligt for børn under tre år. På grund af deres størrelse vil giftkoncentrationen være højere hos dem.

Hugormen er aktiv om foråret, sommeren og efteråret, mens den er i dvale i vinterperioden. Den bider kun, hvis den føler sig truet, hvis man kommer til at træde på den eller taget fat i den.

Hvis man bliver bidt, skal man forholde sig i ro, da kraftig fysisk aktivitet vil være med til at sprede giften. Derefter bør man søge læge.

Miljøstyrelsen skriver derudover, at det kan være en god idé, at tage gummistøvler på, hvis man skal ud i et omårde hvor der kan være hugorme. Hugormens tænder har nemlig svært ved, at bide igennem det tykke plastik i støvlerne.

Du kan læse mere om hugormen her.