I en klar og tydelig advarsel fra Datatilsynet blev Helsingør Kommune bedt om at droppe de omstridte Google Chromebooks i deres folkeskoler.
Men i et brev sendt til kommunens lærere skriver direktøren for dagtilbud og skoler i Helsingør, Lars Rich, at forbuddet onsdag den 3. august »ikke skal træde i kraft, og eleverne kan anvende Chromebooks fra næste uges skolestart«.
Det skriver techmediet Radar.
Centralt i sagen er Googles benyttelse af cloud-systemer i USA eller andre tredjelande, der ifølge Datatilsynet udgør en risiko for, at amerikanske myndigheder, heriblandt efterretningstjenester, kan tilgå skoleelevernes data, hvorfor kommuner og andre brugere af Googles systemer kan komme i karambolage med EUs lovgivning for beskyttelse af persondata.
Bent Ole Gram Mortensen, der er juraprofessor på Syddansk Universitet, mener, at kommunen ender med at få et rap over nallerne.
»I min optik risikerer Helsingør Kommune en bøde. Det kræver dog, at Datatilsynet vælger at indgive politianmeldelse. Men jeg vil mene, at der er en betydelig risiko for, at det ikke kan lade sig gøre at indskrænke risikoen betydeligt,« siger Bent Ole Gram Mortensen til mediet, hvor han også peger på, at bøden kan løbe op i 16 millioner kroner, men at det er uvist, hvorvidt kommunen ender med at blive dømt på grund af den manglende praksis, der er på området.
Kommune forsøger at imødekomme krav
Det er ikke lykkedes Radar at få et interview med Lars Rich fra Helsingør Kommune, men mediet hæfter sig ved en udtalelse, Lars Rich har givet til fagbladet Folkeskolen.
Her pegede direktøren på, at han sammen med andre ansatte i kommunen havde brugt de seneste uger på at imødekomme Datatilsynets krav.
»Jeg er fuldt overbevist om, at plan b ikke skal aktiveres. Vi har arbejdet benhård efter plan a, som er, at vi leverer dét, som Datatilsynet beder os om, og at de godkender det,« sagde han.
Det skal påpeges, at et forbud ikke gælder for evigt men er en måde at stoppe en ulovlig situation på. Det er derfor plausibelt, at Chromebooks og programpakkerne igen kan finde vej til børnene i Helsingør Kommunes skoler. Det kommer an på, hvilke ændringer, kommunen foretager sig.
Datatilsynet har ifølge Allan Frank, der er it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, omkring 26 sager mod andre kommuner vedrørende Chromebooks.
Det er omkring 75 procent af de kommuner, der benytter sig af den type computere, skriver Ritzau.
Bandlyst i hele landet – eller hvad?
Lærere og elever blev pludselig forskrækket, da det i flere af landets medier, herunder Politiken, kunne forstås, som om en afgørelse fra Datatilsynet betød, at Googles bærbare Chromebooks efter sommerferien ikke kunne bruges af elever i folkeskolen.
Men den udlægning skulle vise sig at være forkert, forklarede Allan Frank til Berlingske et par dage efter.
Han understregede, at forbuddet med at behandle personoplysninger ved brug af Chromebooks og programpakken Google Workspace gælder, og at det drejer sig om databehandlingen – ikke mærkatet på computeren.
»Det er kun i Helsingør. Datatilsynet har ikke noget imod Chromebooks eller Google. Det eneste, vi kigger efter, er, om de behandlinger af skolebørnenes oplysninger, der foregår, sker i overensstemmelse med gdpr,« slog Allan Frank fast.
Datatilsynets afgørelse resulterede desuden i, at Kommunernes Landsforening (KL) ville have klarere retningslinjer for brugen af cloudløsninger til skoleelever efter afgørelse fra Datatilsynet.
Det skrev foreningen i et brev til finansminister Nicolai Wammen og tre andre ministre.
»Med øje for det principielle i den afgørelse, så kan det ramme andre kommuner på samme måde,« stod der.
