Nordsjællandsk kommune fraråder at huse ukrainske flygtninge privat: Familier har »stille og roligt erfaret, at det er en stor opgave«

I Rudersdal har borgere stillet deres private hjem til rådighed for ukrainske flygtninge – men flere har med tiden bedt kommunen om hjælp.

Mens nogle kommuner ligefrem opfordrer borgere til at stille deres hjem til rådighed, har man i Rudersdal valgt at fraråde privat indkvartering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle af de danskere, der har åbnet deres private hjem for ukrainske flygtninge, er lidt »slidte«.

En rundspørge, DR har foretaget til 64 kommuner, viser, at 19 af dem har modtaget henvendelser fra borgere, der har ukrainske flygtninge boende.

De, der henvender sig, vil gerne vide, hvordan og hvornår flygtningene kan hjælpes videre til en anden form for indkvartering.

I Rudersdal Kommune har man modtaget mellem 12 og 15 henvendelser fra borgere. Det oplyser borgmester Ann Sofie Orth (K).

»Det er familier, der har stillet deres hjem til rådighed, og som stille og roligt har erfaret, at det er en stor opgave – og at der er brug for en anden type hjælp, end de selv har kunnet bidrage med,« siger borgmester Ann Sofie Orth (K).

Efterfølgende er de pågældende flygtninge blevet flyttet fra private hjem og ind på kommunens indkvarteringssteder.

»Det, som er meget tydeligt, er, at nogle af de traumer, ukrainerne kommer med, kan være vanskelige at håndtere.«

Fraråder privat indkvartering

Regeringen forventer, at der efter påske vil være op mod 40.000 ukrainske flygtninge i Danmark.

I kommunerne er boligjagten gået ind – men på vidt forskellige måder.

Mens nogle kommuner ligefrem opfordrer borgere til at stille deres hjem til rådighed, har man i Rudersdal valgt at fraråde privat indkvartering.

»Det hører jo med, at alt det her er sket rigtig hurtigt. Man skal virkelig være et skarn, hvis man ikke er taknemmelig for, at nogen er trådt til at har hjulpet i den situation,« siger Rudersdals borgmester, Ann Sofie Orth (K). Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Det gør man, fordi »der desværre ofte er tale om mennesker, der er voldsomt præget af de begivenheder, de har været vidne til«, som der står på kommunens hjemmeside.

Ifølge Ann Sofie Orth har man valgt at følge råd fra forskellige nødhjælpsorganisationer.

»Man skal være opmærksom på, at det er en stor opgave at huse flygtninge,« siger K-borgmesteren.

»Men det hører jo med, at alt det her er sket rigtig hurtigt. Man skal virkelig være et skarn, hvis man ikke er taknemmelig for, at nogen er trådt til og har hjulpet i den situation.«

Ikke til diskussion

Der kan være akutte situationer eller herboende ukrainere, for hvem det giver god mening at huse venner eller familie, som kommer til Danmark. Det forklarer sektionsleder ved Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt.

»Men ellers vil jeg hælde mod Rudersdal og sige, at der er en grund til, at vi i Danmark har et meget fintmasket velfærdssystem, der sætter en ære i at sørge for, at alle i en udsat situation får hjælp af myndighederne,« siger hun i et interview med Berlingske tirsdag.

Før man som familie åbner sit hjem for ukrainske flygtninge, er der ifølge hende en række overvejelser, man bør gøre sig.

»Man kan umiddelbart tænke, at yes, det kan jeg sagtens, jeg vil virkelig gerne hjælpe – og så går der en uge. Så finder man ud af, at det faktisk ikke er til at holde ud.«

I øjeblikket huser Rudersdal Kommune 129 flygtninge fra Ukraine, fortæller borgmesteren.

En af de nærmeste dage vil der være plads til yderligere 120 i et plejehjem, som alligevel skulle udfases.

»Vi har plads til dem, vi skal have plads til. Forstået på den måde, at det skal jo løses – det er ikke til diskussion,« siger Ann Sofie Orth.