På en gammel forurenet industrigrund ikke langt fra Valbyparken og klos op ad et rensningsanlæg har hovedstadens forsyningsselskab, Hofor, nu ansøgt Københavns Kommune om at anlægge grønnere energiforsyning i form af solceller.
Projektet møder skarp kritik fra uventet kant, idet Danmarks Naturfredningsforening forsøger at bremse opstillingen af solcellerne.
Foreningen mener, at der er tale om et område, som repræsenterer unik natur for københavnerne, fordi det har ligget ubrugt hen og er vokset til over de seneste 30 år.
Det vil gå ud over både flora og fauna og ødelægge sammenhængen i området, hvis man opsætter solceller på den cirka 8,5 hektar store grund, lyder det fra formanden for Danmarks Naturfredningsforening i København, Knud Erik Hansen.
»Vi synes jo, solceller er gode, men når vi har et område, som ligger op ad nogle store, flotte områder, vil det være fantastisk at få fyldt det ud med vild natur til gavn for hele offentligheden. Det er et rigtig godt supplement til Valbyparken at møde et område, hvor ting kan få lov at vokse og gro til,« siger Knud Erik Hansen og uddyber:
»Det er jo spørgsmålet, om forureningen umuliggør, at området kan bruges til ophold. Dette er slet ikke klarlagt, og derfor er der brug for, at projektet sættes på pause.«
Støtter solceller
Hofor ejer området, hvor man vil opstille solcellerne, men den nuværende lokalplan tillader ikke, at man etablerer opstilling af anlægget. Derfor har selskabet ansøgt kommunen om et tillæg til lokalplanen, der giver tilladelse hertil.
I den forbindelse er der blevet udarbejdet en miljørapport, hvoraf det fremgår, at området er forurenet som følge af »arealets tidligere anvendelse til deponi og modtageplads for olie- og kemikalieaffald«.
Miljørapporten konkluderer også, at plantelivet i området er »domineret af trivielle og almindeligt forekommende arter«. Ligesom det konkluderes, at solcelleanlægget ikke vil gribe ind i yngle- og rasteområder for dyr som eksempelvis flagermus.
Rapporten konkluderer dog også, at det ikke kan udelukkes, at »eventuelle bestande af rødlistede arter vil blive påvirket negativt«.
Rapporten rokker dog ikke ved Knud Erik Hansens holdning.
»Rapporten konkluderer, at jordforureningen er ubetydelig, selvom der tidligere har været affaldsdepot. Hofor har heller ikke dækkende undersøgelser om, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt at opholde sig der,« siger han og tilføjer:
»Det er heller ikke foretaget en ordentlig registrering af flora og fauna, ligesom konsekvenserne af solcelleanlægget ikke er belyst godt nok.«
I høringssvaret kalder Danmarks Naturfredningsforening grundlaget i rapporten for utilstrækkeligt, fordi det kun tager udgangspunkt i, om man kan opsætte solceller, i stedet for at fokusere på, hvilket potentiale området ellers har.
Knud Erik Hansen understreger, at Danmarks Naturfredningsforening ikke er imod solceller. De skal bare ikke opsættes lige der.
»Vi vil gerne støtte op om solcelleprojekter, som der er masser af kapacitet til andre steder. Solceller er godt, men de gode må ikke ødelægge noget andet, der er værdifuldt. De kan placeres andre steder, men naturen kan man ikke flytte,« siger han.
Det er jo Hofors grund, så er det ikke bedre, at de vil opsætte solceller end eksempelvis et teknisk anlæg?
»Uanset er det kommunen, der gennem planlægning bestemmer, hvad grunde må bruges til. Men kommunen kan ikke med planlægning tvinge en ejer til at gennemføre det, der står i en lokalplan. At sikre området som natur passer godt ind i kommunens ønske om netop at være en kommune med vild natur.«
Svært at finde plads til
I Hofor oplyser Bo Fisker Pedersen, der er ansvarlig for projektet, at området er hegnet ind, så borgere ikke har adgang, og at der er anlæg på grunden, der skal sikre, at forurening fra grunden ikke løber ud i vandet mellem Amager og Sjælland, kendt som Kalveboderne.
Derfor mener Hofor, at det er en oplagt mulighed at etablere solceller i området, selvom Bo Fisker Pedersen anerkender, at man kan levere solcellestrøm til København fra mange andre steder.
»Her har vi en mulighed for at anlægge et solcelleanlæg tæt på Københavns centrum i et område, som ellers bare ligger og er massivt forurenet. Området er et såkaldt teknisk anlæg og kan ikke bruges til ret meget andet end et teknisk anlæg eller solcelleanlæg,« siger Bo Fisker Pedersen.
Når solcelleanlægget er udbygget, vil det kunne producere cirka 8.200 MWh årligt, hvilket svarer til elforbruget for cirka 1.850 husstande.
Solcelleanlægget harmonerer fint med Københavns Kommunes klimaplan om at blive den første CO2-neutrale hovedstad, hvilket ifølge klimaplanen skal ske i 2025. I Hofor er man overbevist om, at man sagtens kan etablere solcellerne med respekt for dyr og planter.
»Vi kan ikke udelukke, at det vil påvirke biodiversiteten, når vi bygger, men vi vil få biodiversiteten til at blomstre mellem panelerne og på de arealer, vi ikke bygger på. Vi er alle enige om, at vi skal have grøn energi, og vi tror på, at solceller og biodiversitet kan eksistere sammen,« siger han.
Kunne man ikke opføre solcelleanlægget et andet sted?
»Man kan altid anlægge et anlæg et andet sted, det hører vi jo også altid, men det er svært at finde plads til vedvarende energi, og et sted skal det jo ligge. Her synes vi, at vi har et passende område ved siden af et rensningsanlæg, som vi selv ejer, og som ikke kan bruges til andet.«
Dette er dog en ensidig løsning, mener Knud Erik Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening.
»Hvis de kan ligge fornuftigt i Københavns Kommune, ville det være fint. Der er andre steder, hvor der er bedre plads. Det er ikke fornuftigt at bruge grunde, hvor der kan være natur, og hvor naturen er trængt med så mange indbyggere.«
Planen om at anlægge solceller i området har været i offentlig høring, og i slutningen af april vil projektet og høringssvar blive behandlet på Københavns Rådhus.
