Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik, kære læser.
I dagens overblik kan du blandt andet læse om ligestillingsminister Marie Bjerre (V), der vil gøre op med samfundets normer for, hvad det vil sige at være en mand.
Du kan også læse om en klar opfordring til SVM-regeringen. Men vi starter på Københavns Rådhus, hvor der fortsat er store problemer.
Mistillid på Københavns Rådhus: Efter fem måneder bliver borgmester og medarbejdere stadig holdt adskilt
Berlingske har i flere artikler berettet om problemer med blandt andet arbejdsmiljø og trivsel i borgmester- og direktionssekretariatet i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København.
Derfor blev det i januar i år besluttet, at kun de færreste af de nærmeste medarbejdere skulle have direkte kontakt med kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R).
Nu kan Berlingske fortælle, at denne konstruktion stadig gælder på femte måned, hvilket flere kilder i forvaltningen stiller spørgsmålstegn ved. Desuden har endnu en medarbejder, ifølge Berlingskes oplysninger, sagt op så sent som i denne uge.
Samtidig bekræfter en ny trivselsmåling, at der er manglende tillid til ledelsen blandt medarbejderne.
Læs hele historien her.
Hård kritik af Det Kongelige Teater: Sætninger med kritik af ledelsen var streget over
Vi iler videre til et andet sted i København – nemlig til Det Kongelige Teater, som Politiken har under lup.
Avisen kan således afsløre, at teatret har mørklagt balletdanseres kritik af ledelsen i en aktindsigt, som Politiken selv har anmodet om.
Det er blandt andet sætninger som »der er ingen forståelse fra ledelsen« og »ingen i ledelsen tog sig af det«, som er overstreget i en trivselsundersøgelse, som avisen har fået aktindsigt i.
Det er i strid med offentlighedsloven, siger professor i mediejura ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.
»De overstregninger, der er foretaget, har ikke nogen som helst hjemmel i offentlighedsloven. Sætningerne relaterer sig til kritik af ledelsen, og der er ikke nogen relevante undtagelser, der siger, at man ikke behøver at give aktindsigt i kritik af ledelsen. Selvfølgelig står det ikke i offentlighedsloven«, siger han.
Læs historien her.
Ligestillingsministeren vil »frisætte manden fra de maskuline normer«
Venstres Marie Bjerre blev udnævnt til ligestillingsminister i SVM-regeringen for seks måneder siden, og nu er hun klar til at tage fat på et af de helt store spørgsmål inden for ligestillingsområdet.
Marie Bjerre ønsker således at tage et opgør med samfundets normer for, hvad det vil sige at være mand.
»Når vi har så stærke maskuline kønsnormer i vores samfund, sætter det en spændetrøje for, hvordan man kan være en mand. Det er liberalt at udfordre de her normer, og det bliver vi nødt til, hvis vi gerne vil have frihed,« siger ligestillingsministeren i dagens afsnit af »Pilestræde«.
Hun vil derfor have en handlingsplan for, hvordan »vi kan løse nogle af de kønnede udfordringer, der er i forhold til at være mand«.
Du kan høre hele afsnittet her.
Statsministeren om børns og unges skærmforbrug: Farligere end trafikken
En væsentlig del af grunden til børn og unges mistrivsel skyldes deres skærmforbrug. Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i tirsdagens spørgetime i Folketingssalen. Det skriver DR.
Det var SF-formand Pia Olsen, som stillede spørgsmål til skærmforbrug. Det gjorde hun på baggrund af, at et borgerforslag om at regulere techgiganterne har nået 50.000 underskrifter og dermed skal tages op i Folketinget.
Pia Olsen Dyhr henviste til »Pas på mig«-skiltene på danske villaveje, som beder bilister om at passe på børnene. Så hvor overlader vi børn til dem selv og skærmene, lød spørgsmålet. Eller endnu værre: til techgiganterne.
Statsministeren svarede:
»Det er jo ikke trafikken, der er det farligste for børn nu. Det er den her,« svarede statsministeren og viste sin telefon i hånden, skriver DR.
Læs artiklen hos DR her.
Nye byggeplaner skal for alvor gøre op med ghetto-renommé i København
Først blev det kaldt en ghetto. Siden et »parallelsamfund«.
Men nu vil Københavns Kommune gøre op med de forhold og det omdømme, som to store boligområder har fået gennem tiden.
Der er tale om Hørgården på Amager og Lundtoftegade på Nørrebro, som tilsammen udgør knap 1.500 almene boliger med 3.000 beboere.
De to områder var udpeget som ghettoområder, som i dag kaldes for parallelsamfund, indtil 2019, og siden 2021 har de været på listen over forebyggelsesområder – blandt andet på grund af mængden af indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande samt gennemsnitsindkomsten.
Det mærkat betyder, at der er frygt for, at området bliver til et udsat område, hvis der ikke sker noget. Derfor har teknik- og miljøudvalget netop godkendt en såkaldt forandringsplan, der gør »de fysiske rammer mere attraktive og styrke trygheden« for et bredt udsnit af københavnerne.
Det kan du læse mere om her.
Markant flere penge i statskassen end forventet: »Giv danskerne store bededag tilbage«
Der er markant flere penge i statskassen end forventet, selvom der længe har lydt dystre varsler om dansk økonomi.
Finansministeriet kan således opjustere det økonomiske råderum med 16 milliarder kroner i forbindelse med et eftersyn af de offentlige finanser. Ti af milliarderne er penge, som regeringen ikke havde regnet med, der lå på kistebunden.
Opjusteringen får nu Enhedslisten og De Konservative til at kræve, at danskerne får store bededag tilbage, som regeringen har valgt at afskaffe. Det skriver TV 2.
»Jeg synes, man skal overveje at give danskerne den dag tilbage og sige undskyld forstyrrelsen. Det var en fuldstændig unødvendig beslutning,« siger formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, der mener, at de ekstra milliarder i statskassen punkterer SVM-regeringens krisefortælling om dansk økonomi:
»Det viser, at det var et stort fupnummer at afskaffe store bededag. Jeg har ikke mødt nogle økonomer udenfor Slotsholmen, der mener, at der er en varig effekt.«
Det sker i dag
Lunds Universitet præsenterer i dag en klimarapport med fokus på klimakonsekvenserne af industrien bag plastikproduktion og petrokemikalier.
Storbritannien kommer med tal for inflationen i april.
Danmarks Statistik udkommer med Arbejdskraftundersøgelsen for første kvartal 2023. Hovedformålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens relation til arbejdsmarkedet
Dronning Margrethe deltager i dag i bestyrelsesmøde i Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Det finder sted på Fredensborg Slot fra klokken 13.00.