Mette bekæmper sundhedsskadeligt problem i sin fritid: »Nogle går til yoga, jeg går op i støj«

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj medføre flere gener og helbredseffekter. En borgergruppe i Hvidovre Kommune kommer med innovativt forslag til at eliminere støj fra Amagermotorvejen.

Selv med lukkede døre og lydisolerede vinduer kan man høre motorvejen. Men det er ikke det værste. Det er de sundhedsskadelige effekter, der bekymrer Mette Damgaard. Asger Ladefoged

Det ødelægger ikke bare din nattesøvn. Trafikstøj kan også medføre en række negative effekter som blandt andet stress, hjertekarsygdomme og demens. I værste fald død.

I boligområder omkring Amagermotorvejen er borgerne generet af voldsom trafikstøj. Og nu bliver problemet værre, når Amagermotorvejen skal udvides fra seks til ti spor.