Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er en tilsyneladende lille fejl, du ikke nødvendigvis har været opmærksom på.
Men den koster hvert år de københavnske fjernvarmekunder mellem 30 og 40 millioner kroner.
Det skriver TV 2 Lorry på baggrund af en ny opgørelse fra Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR.
Problemet er de såkaldte varmecentraler, der pumper fjernvarmen ud til hovedstadens lejligheder. De er i rigtig mange tilfælde forkert indstillede – og når et varmeanlæg fungerer dårligt og ikke trækker varme nok ud af fjernvarmevandet, skal der produceres mere energi, før boligerne bliver ordentligt opvarmede.
Det er et problem for HOFOR, som i yderste konsekvens risikerer at få problemer med at levere varme nok til alle, fordi systemet belastes unødvendigt.
Og så er det altså et problem for de københavnske fjernvarmekunder. Hver især risikerer de en ekstraregning, de kunne have været foruden, på mellem 500 og 2.000 kroner om året.
Kan ikke helt forklare hvorfor
Det dyre energispild har tilmed stået på i årevis.
For tre år siden, i november 2019, udsendte HOFOR en pressemeddelelse, hvori selskabet vurderede, at halvdelen af Københavns varmecentraler kan optimeres.
Cirka en fjerdedel kørte direkte dårligt.
Løsningen er at få indstillet sin varmecentral korrekt – og det en relativt simpel øvelse.
Alligevel kan energirådgiver i HOFOR, Benny Østerbye, ikke helt forklare, hvorfor der ikke er blevet gjort mere for at løse problemerne førhen.
»Det er et godt spørgsmål. Det er ikke sikkert, at vi har været gode nok til at kommunikere det her ud, men vi har i hvert fald kontaktet rigtig mange ejendomme de sidste fem-seks år med de her udfordringer,« siger han til TV 2 Lorry.
Han opfordrer den enkelte til at kontakte deres udlejer og spørge, om der er styr på varmecentralen.