Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En af Danmarks mest berømte pølsevogne har nu fået nye ejere.
Nele Vest har, sammen med sin mand og et vennepar, købt legendariske Harrys's Place på Nordre Fasanvej i København, som hun nu skal stå i spidsen for.
Stedet blev sat til salg i november 2022, og mange stamkunder har måske frygtet, at det ville være slut med at få en 'børge' med krudt eller en frikadelleburger, når den nye ejer kom til. Men Nele Vest kan berolige dem.
»Ud over børgen og krudtet er det personalet og gæsterne, som gør stedet til noget helt specielt. Vores mål er at sikre, at de har lige så stor lyst til at få stillet sulten på Harry's som altid, ellers har vi fejlet,« siger hun.
Nele Vest gik tidligt i gang med at lave forretninger.
»Jeg startede som syvårig med at have en fast stand på Kolding kræmmermarked i weekenderne, hvilket gav mig nok 50-kronesedler til at kunne købe min egen hest,« siger hun.
Men nu er hesten så blevet til pølsevognen, der står blandt etagebyggerier. Her har den stået siden 1965.
To tidligere statsministre, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen, har blandt andet gæstet spisestedet.
Den forhenværende ejer, Jesper Frederiksen, lagde stor vægt, at der ikke skulle blive pølserevolution på stedet, når den nye ejer kom.
»Det er vigtigt, at den bliver ført videre i samme ånd, Der skal helst ikke komme en kebabvogn her. Jeg vil forsøge at sikre mig, at en ny køber forstår, hvad Harry's Place betyder, så stamkunderne ikke kommer til at mærke for stor en forskel,« sagde han.
Og det ser altså ud til at være lykkedes.