Lægen Stine havde svære coronatanker: »Hvorfor er det, jeg ikke tør fortælle genboerne, at vi har haft corona derhjemme?«

Breder coronaskam sig ligesom smitten? Noget kunne tyde på det. Berlingske har talt med en læge, der har en løsning.

Læge Stine B. Andersen oplever, at folk møder hende med mistro, efter at hun og hendes familie har været smittet med covid-19. Nu er hun holdt op med at fortælle det: »Jeg orker det bare ikke mere. Måske om nogle måneder, hvor folk så kan sige: Okay, det er et stykke tid siden, så smitter du nok ikke mere.« Privatfoto Privatfoto

Det sker på rideskolen. Det sker på villavejen. Det sker på jobbet.

Efter at have været syge med covid-19 og erklæret raske for nylig oplever læge Stine B. Andersen fra Roskilde og hendes mand og deres 11-årige datter stadig, at det er tabu at fortælle, at de har været i nærkontakt med coronasmitten.