Konservative på ny i spidsen i Helsingør – Socialdemokratiet må se drømmen briste

Det blev en god valgdag for De Konservative i Helsingør, idet partiet fik flest stemmer. Anderledes var stemningen i flere af de andre partier, der havde håbet på en socialdemokratisk borgmester.

Benedikte Kiær bliver på ny borgmester i Helsingør Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den runde lyd af klappende hænder fyldte lokalet i Kulturværftet i Helsingør. Straks var borgmester Benedikte Kiær (K) omringet af kameraer, alt imens hun kiggede op på stemmeresultaterne på skærmen.

De Konservative blev på ny den store vinder i Helsingør Kommune.

Med Benedikte Kiær, der har været borgmester siden 2014 og har sikret sig endnu en valgperiode, har Helsingør Kommune endnu en gang satset på de konservative kræfter.

På valgaftenen på Kulturværftet i Helsingør stod det dog hurtigt klart, at stemningen var særlig god hos De Konservative, der havde sikret sig en solid føring. Partiet fik 34,7 procent af stemmerne, blev det største parti i byrådet og gik et mandat frem.

Herefter fulgte Socialdemokratiet med 26,1 procent af stemmerne.

Da Berlingske mødte Benedikte Kiær kort efter valgresultatet, var det en håbefuld borgmesterkandidat, der havde troen på, at valgforbundet ville sikre hende endnu en periode som borgmester i kystbyen.

»Nu skal vi snakke med vores blå valgforbund og finde ud af, hvilken strategi vi skal lægge,« lød det fra Benedikte Kiær, der også nævnte, at hun håbede, at valgforbundet ville pege på hende som borgmester.

Efter flere timer, hvor partierne skulle indgå den nye konstituering, stod det ved femtiden klart, at det blev Benedikte Kiær, der igen blev borgmester. Det var De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre, der stod bag konstitueringen.

»Vi har en aftale, hvor vi er enige om at pege på mig som borgmester. Socialdemokratiet peger også på mig,« sagde Benedikte Kiær.

Mette Lene Jensen fra Venstre bliver derfor første viceborgmester, mens Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti bliver anden viceborgmester.

Konstitueringen blev dog ikke modtaget godt af alle partier. De Radikale og SF forlod forhandlingerne og var »rystet« over Benedikte Kiær, da de ikke mente, at hun satte det brede samarbejde, hun havde givet udtryk for.

Ved femtiden blev den nye borgmester og viceborgmestre introduceret efter flere timer i forhandlingslokalet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Berlingske.

Ifølge Benedikte Kiær skyldes konstitueringen mellem de relativt få partier, at flere partier ekskluderede sig selv, idet de ikke ønskede, at Nye Borgerlige indgik i konstitueringen.

»Vi ville gerne have haft socialdemokraterne med, men på forhånd var der en del partier, der havde meldt sig ud, fordi et af de partier, som Det Konservative Folkeparti var i valgforbund med, ikke måtte være med. Det var at ekskludere sig selv på forkant,« mente Benedikte Kiær.

Bedre end sidst

Selvom forhandlingerne varede længe, var de nemmere end sidst, lyder det fra Benedikte Kiær. Ved seneste kommunalvalg kunne De Konservative akkurat sikre sig borgmesterposten, efter at De Radikale gav partiet sit mandat.

Benedikte Kiær fik i 2017 flest personlige stemmer, men resultatet af personlige stemmer for dette valg er endnu ikke optalt. Denne gang blev det borgerlige valgforbund en fordel for Benedikte Kiær, eftersom der ved seneste valg gik stemmer tabt, fordi der ikke var indgået valgforbund.

Det var den socialdemokratiske Claus Christoffersen, der stod som modkandidat til Benedikte Kiær. Han stillede første gang op til kommunalvalget i 2017.

Socialdemokratisk håb brast

Håbet om en ny socialdemokratisk borgmester blev dog ikke til virkelighed. Partiet fik ikke borgmesterposten, men mistede i stedet et mandat. Dog fik partiet flere stemmer end ved forrige valg.

Claus Christoffersen blev ikke borgmester i Helsingør Kommune denne gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Stemningen ved det socialdemokratiske bord var da også en smule nedtrykt tidligt på valgnatten. Blandt andre Thomas Horn (S) fra Socialdemokratiet stod tilbage med en blandet følelse:

»Vi er lidt ærgerlige. Vi er gået frem, men alligevel tilbage – det er en mærkelig følelse at have. Vi havde jo håbet på, at vi fik flertal – eventuelt sammen med De Radikale. Vi har haft et flot valg, en flot kampagne og vi er gået frem, men det er da lidt antiklimaks, når det ikke lykkes.«

Også hos SF var humøret ikke helt i top, selvom partiet gik frem, forklarede Anders Wilsbech.

»Vi er da lidt rystede over, at der endnu en gang er et borgerligt flertal. Det var ikke lige det, vi havde arbejdet på, men det må vi respektere,« sagde han.

Modsat var følelsen dog hos De Radikale, der fik et fremragende valg. Partiet gik frem med et mandat, og har nu to mandater i byrådet. Stemningen var høj ved det radikale bord tidligere på aftenen, da Berlingske mødte partiets kandidat Knud Mogensen.

»Det ser godt ud, og vi håber på, at vi kan få to ind denne gang,« lød det.

Stemmeprocenten var denne gang også en del lavere end i 2017. Ved gårsdagens valg stemte 68,6 procent, hvorimod stemmeprocenten for fire år siden var 72 procent. Flere end 15.000 borgere i kommunen valgte ikke at sætte kryds i løbet af valgdagen.