En af Frederiksbergs kulturejendomme, Rahbekshus – der udgør den historiske port til Frederiksberg fra København – giver hovedbrud for De Konservative, der siden 1909 har siddet på magten i den lille bykommune i det store København. 12 ud af 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen kan skrive K på visitkortet.
Den bevaringsværdige ejendom, der blev opført i 1924, har nyklassicistiske træk med en stram facade og en markant hjørneafskæring mod en lille plads; det var her, Johannes V. Jensen boede og skrev, da han i 1944 fik Nobelprisen i litteratur, og det er lige her, ved Vesterbrogade, at København glider over og bliver Frederiksberg.
Derfor var det også kun efter »meget svære og tunge overvejelser«, at politikerne på Frederiksberg efter flere møder, besigtigelse og snærende tvivl i forår og sommer 2018 lod sig overtale og sagde ja til, at beboerne i Rahbekshus kunne få tilladelse til at opsætte 52 altaner på den historiske ejendom, heraf blev der givet dispensation til at opsætte 24 altaner ud til gaden.
»Det var en svær beslutning,« husker rådmand på Frederiksberg Nikolaj Bøgh (K), der er medlem af kommunens By- og Miljøudvalg.
»Jeg var meget i tvivl; det er jeg stadig. Altså skal man plastre en så smuk ejendom i vores kommune til med grimme altaner? Altså Johannes V. Jensen sad i den ejendom og skrev. Det er indgangen til vores kommune, det er en helt særlig, smuk og betydningsfuld ejendom,« siger han.
Men – det blev et ja til ejerforeningen i Rahbekshus, der havde engageret sig med Sorø-firmaet Altan.dk om opgaven. Altanfirmaet havde leveret tegninger af vellykkede og smukke altaner, der ikke skæmmede den historiske bygning, nærmest tværtimod, anførte kommunens embedsmænd: Altanerne ville tilføre »den bevaringsværdige ejendom et nyt og karakterfuldt præg, hvorved der opstår en ny facademæssig helhed af høj arkitektonisk kvalitet for eftertiden,« hed det.
Lovede ét, gjorde det modsatte
Tegninger alene var dog ikke nok; firmaet Altan.dk skulle også montere en enkelt såkaldt prøvealtan på facaden, som både forvaltning og politikere skulle besigtige og godkende. Det gik godt, altanen var vellykket, især fordi altanens skarptskårne bund fulgte de tilsvarende præcist skarptformede bånd på facaden. Symmetrien var »fuldstændig«, bemærkede kommunens embedsmænd, der værner om det gamle Frederiksbergs udtryk. Værnet på altanen var udført med »tydelig kvadratisk krydsornamentik«, så de nye altaner ville ligne de historiske franske altaner på ejendommen.
Tegninger godkendt. Prøvealtan godkendt. Og derefter manglede blot den formelle byggetilladelse til at montere samtlige 52 altaner. Den ville blive givet, når kommunen havde sikret sig, at alle krav – især de æstetiske – var endeligt opfyldt.
Og så gik det galt.
Nærmest ved en tilfældighed opdagede Frederiksberg Kommune i 2020 – i forbindelse med at den skulle gennemgå de sidste tilretninger af projektet, før forvaltningen ville udstede en byggetilladelse – at altanerne nu så anderledes ud end den opsatte og godkendte prøvealtan, og hvad værre var:
Alle altaner var allerede produceret og leveret ved ejendommen, hvor Altan.dk var klar til at montere dem, uden at firmaet endnu havde fået byggetilladelse, og Altan.dk var ikke til sinds at skrotte altanerne.
Det skete, på trods af at kommunens embedsmænd flere gange havde gjort det klart for Altan.dk, at de nye altaner – både altanbund, altanværn og altandørene – skulle se ud, præcis som det var aftalt, så de passede perfekt til den gamle bygnings meget stramme udtryk.
Fejl på bund, på værn, på døre
Nu viste det sig, at meget var galt, ikke bare med altanbundene, der havde mistet deres stramme udtryk, men også værn og døre var udført i strid med de udtrykkelige aftaler, der var indgået med kommunen, på trods af at forvaltningen »i dialogen med altanfirmaet gentagne gange (har, red.) pointeret vigtigheden af, at det, der udføres, er det samme som det, der er søgt om«, fremgår det af dokumenter om sagen.
Af sagens dokumenter fremgår det, at bunden på samtlige 52 altaner, der er støbt i beton, ikke er knivskarp med retvinklede kanter som aftalt og som på prøvealtanen. I stedet er der støbt en skrå afskæring af top og bund, hvilket kan synes som en detalje, men det er det ikke, fastslår kommunen: »Dette præcise møde« mellem det lyse gesimsbånd, der løber på tværs af ejendommen, og de nye altaner »vil ikke opstå«, hvis altanerne med de skrå kanter opsættes.
Mønstret – relieffet – under altanerne er ændret, fordybningen på de mindre altaner er udført i en størrelse, der ikke passer med altandørens bredde; dertil kommer, at altanbunden er udført på en måde, så den ikke passer præcist til bygningens historiske gesimsbånd, de kvadratiske krydser i altanerne mod gaden – der skulle passe til ejendommens oprindelige franske altaner – er ikke kvadratiske i hjørnerne, og der er nu forskel på, hvordan altanværnet placeres på altanbunden på henholdsvis de korte og lange altaner mod gaden, hvilket kan give et skævt udtryk. Frederiksberg Kommune anfører, at »den forskellige placering« af altanværn på altanbund »mod gade vil være meget synlig«.
På de altaner, der vender ud mod ejendommens gård, svarer altanværnet ikke til de franske altaner – værnet er nu udført med runde balustre, ikke firkantede rør, farven er forkert, og altandørene mod gården ligner ikke – som de skulle – de oprindelige franske altandøre. Altandørene er forsynet med en vandret såkaldt aluminiumsnæse til at få vandet til at dryppe af – det passer ikke til stilen – ligesom altandørene ikke, som de skulle have været, er opdelt som de eksisterende vinduer – vinduer foroven, dør forneden. Og nok har dørene detaljer, der skal ligne de oprindelige, men samlet set har de et andet udtryk, når dørene står åbne.
Forvaltningens indstilling har været, at bunden på samtlige 52 altaner skrottes. Det samme gælder alle altanværn mod gaden, mens altanværn og altandøre mod gården kan beholdes, blot værnene males i den rigtige farve.
Rådmand Nicolai Bøgh (K), der er medlem af byens By- og Miljøudvalg, er enig i, at Altan.dk har bragt kommunen i en klemme ved at aflevere altaner, der ikke svarer til, hvad der er aftalt, hvilket »er voldsomt utilfredsstillende«, men alligevel har De Konservative stemt for, at altanerne – med forkerte bunde, værn og døre – kan påsættes:
»Vi er fanget i en fælde, og jeg er træt af den her sag, og jeg er træt af, hvordan Altan.dk opfører sig. Men nu er vi bare bragt i et pokkers dilemma: Skal vi sende 52 færdige altaner på forbrændingen, eller hvor sådan nogle ender, og efterlade beboerne i ejendommen uden de altaner, de ønsker sig og har betalt for, og med masser af bøvl og måske udsigt til en retlig tvist med det firma – eller skal jeg sige: O.k., det er detaljer. Kan man overhovedet se forskel, når altanerne kommer op, og så … ja, lade dem montere? Det er jeg endt på,« siger han.
Et flertal i kommunens By- og Miljøudvalg, bestående af De Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale, besluttede 1. marts at tillade, at altanerne blev sat op, kun Enhedslisten og SF var imod, og sagen skulle mandag den 15. marts – efter ønske fra netop SF – have været drøftet i kommunalbestyrelsen. Men rådmand Nikolaj Bøgh (K) meddelte torsdag eftermiddag, at der samlet set nu er skabt så meget usikkerhed om Altan.dk's ageren, at sagen sendes tilbage til behandling i By- og Miljøudvalget.
999 ud af 1.000 kan ikke se forskel
Også Jan E. Jørgensen (V), der er formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, har meddelt, at han stemmer for at lade altanerne opsætte, selvom også han er træt af firmaets opførsel:
»Jeg tror ikke, en kæft vil opdage forskellen på de altaner, firmaet havde lovet at producere, og dem, der nu bliver monteret. 999 ud af 1.000 mennesker, der passerer forbi, kan ikke se forskellen, og den sidste er så en arkitekturprofessor, der kan. Vi skal passe på, vi ikke bliver rigide. Det er detaljer, der er ændret, og beboerne har ventet meget, meget længe på de altaner. Det vil være et spild at skrotte dem. Der skal være rimelighed i tingene, selvom jeg selvfølgelig har overvejet, om firmaet vil lære mest af, at vi sagde nej til at sætte altanerne op, eller om Altan.dk nu tænker: Går den, så går den, vi behøver ikke at gøre os umage,« siger han.
