Kommentar: Enhedslistens spidskandidat i København efterlyses. Er sidst set i ladet på en christianiacykel

Vil Enhedslisten magten i København? Og hvad vil partiet med den? København står med de største udfordringer i årtier, men vi hører ikke meget om, hvordan kommunens næststørste parti vil løse dem. Hvornår stempler partiets spidskandidat ind i debatten om hovedstadens fremtid?

ARKIVFOTO. Advokat og tidligere folketingsmedlem Line Barfod er Enhedslistens spidskandidat til kommunalvalget i København, der afholdes i november 2021.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

Vi bringer en efterlysning. Har nogen for nylig set eller hørt noget fra Enhedslistens politiske frontfigur i København, Line Barfod – 56 år gammel, uddannet advokat, bosat på Nørrebro og kendt som partiets hardhitter i 00erne, når Anders Fogh Rasmussen skulle udfordres? Hun vandt et kampvalg i partiet i januar, men har siden ikke givet mange pip fra sig i offentligheden ud over en gentagen opfordring om at stemme på »Sæt Lærkesletten Fri« – en protestsang mod byggeriet på Amager Fælled – på Dansktoppen.

Offentligt er hun sidst set tirsdag i denne uge siddende i ladet på en christianiacykel på vej mod Bispeengbuen sammen med Pelle Dragsted. Hvad hun sagde der, har vi ikke oplysninger om.

Den polemiske efterlysning her bunder mest af alt i en undren. For Enhedslisten er p.t. Københavns næststørste parti med 11 medlemmer i Borgerrepræsentationen. Med Line Barfod i spidsen har man meldt sig som hovedudfordrer til Socialdemokratiet med ambition om som minimum at fastholde den magtfulde post som teknik- og miljøborgmester ved kommunalvalget til november.

Men hvad vil Line Barfod og Enhedslisten egentlig med København? Vil partiet overhovedet søge magten, tage indflydelsen og ansvaret på sig og komme med egne bud på, hvordan man løser de mange udfordringer, hovedstaden står over for? Eller vil partiet frem for alt være et protestparti. Det fremstår uklart, når man ser på, hvordan Enhedslisten agerer i København.

Hovedstaden og dens 600.000 indbyggere er så småt på vej ud af coronadvalen, og i denne uge kunne restauranter, værtshuse og museer endelig invitere gæster indenfor. Men der er lang vej endnu. Store dele af kultur- og idrætslivet er fortsat på standby. Titusinder af københavnere skal stadig arbejde, studere og gå i skole hjemmefra. Mange selvstændige balancerer på kanten af overlevelse. Og vi får formentlig igen en sommer, hvor de udenlandske turister bliver væk.

Det er fuldstændig afgørende, at København så hurtigt som muligt kommer i gang igen. Derfor bør enhver ansvarlig politiker stemple ind i debatten nu med bud på, hvordan vi får genstartet byen.

Samtidig raser en heftig debat om, hvordan København finder balancen mellem københavnernes ønsker om adgang til grønne områder kontra behovet for flere og betalelige boliger til de 75.000 mennesker, der ventes at flytte til hovedstaden i dette årti. Foruden alt det andet, der skal findes plads til – såsom fodboldbaner, skoler, institutioner og p-pladser.

Derfor kan man undre sig over Enhedslistens tilgang. Da Line Barfoed formelt blev valgt som spidskandidat i januar, var det uden erklærede programpunkter. De skulle først diskuteres med partiet, hvilket så skete i begyndelsen af februar, da Enhedslistens politiske program i København blev vedtaget. Men Line Barfoed har ikke været ude at præsentere den for offentligheden. Hvilket er en skam, for det kunne ellers være interessant at høre hende forklare, hvordan partiet vil realisere målene om at legalisere hashmarkedet, nedlægge By & Havns forretningsmodel og køre kommunal boligudlejning i stedet. Men intet af dette er hun kommet med udspil om. På sin Facebook-profil kommenterer hun mest sager af national karakter som børnene i Syrien og overenskomster for sygeplejersker.

Hvad angår København, skriver Line Barfod dog lidt om dét, der lader til at være Enhedslistens primære dagsorden ved kommunalvalget: kampen mod nybyggeri i København. Partiet er imod byggeriet på Amager Fælled og kører nu kampagne mod Lynetteholmen – udvidelsen af København med en kunstig ø, der skal sikre 20.000 nye boliger.

Argumenterne i partiets kampagnevideoer er, at byggeriet vil udlede CO2 og forurene luften. Og at boligerne på Lynetteholmen bliver for dyre. Det fremgår ikke af kampagnen, hvordan Enhedslisten så vil sikre boliger nok til københavnerne.

Enhedslisten er så stålsatte i dets protester mod Lynetteholmen, at man i efteråret brugte det som argument for at forlade forhandlingerne om, hvordan Københavns Kommunes budget på fire milliarder kroner skulle forvaltes i år.

Rådhusets næststørste parti valgte altså at stå uden for ansvaret, magten og forhandlingerne, da budgettet for hovedstadens udvikling i 2021 skulle forhandles og fordeles. For at markere en protest. Det samme skete året før, dengang i protest mod byggeriet på Amager Fælled.

Kasper Krogh, redaktionschef for indland og Metropol på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Men er det ikke op til Enhedslisten selv, om partiet vælger protest og tavshed som vejen frem? Jo, det kan man sige.

Men samlet set fremstår det klarere, hvad Enhedslisten er imod, end hvad partiet arbejder for. Hvis Enhedslisten ikke snart kommer på banen i debatten om Københavns fremtid og den valgkamp, som allerede er i gang, så bliver det en friløber for Socialdemokratiet. Partiet har allerede kickstartet kampagnen for spidskandidat Sophie Hæstorp Andersen, og selvfølgelig vil valgkampen og København have bedst af, hvis det magtbærende parti i hovedstaden gennem 100 år bliver udfordret mest muligt. Derfor skal vi have Line Barfod og Enhedslisten, og for den sags skyld alle de andre udfordrere til magten, på banen nu.

Kasper Krogh er redaktionschef for indland og Metropol på Berlingske.