Kold luft kravler ned over København og Nordsjælland. Nu kommer der sne i store mængder

Det er få uger siden, at dele af den danske flora troede, det var forår. Det er det bestemt ikke længere.

 
Snevejr er på vej til Danmark. Video: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra falsk forår til varsel om sne. Meget sne.

Det er få uger siden, at Berlingske kunne berette om et usædvanligt varmt efterår, som fik dele af den danske natur til at trække i forårstøjet og springe ud langt før tid.

Nu varsler DMI om et såkaldt lavtrykstrug med kold luft, der tirsdag aften vil kravle ned over Danmark fra nord. Natten til onsdag og onsdag dag er der »risiko for kraftigt snefald«.

Lokalt kan snebygerne give op til 20 centimeters sne.

Ifølge DMI forventes snevejret at begynde i Vendsyssel og Himmerland for senere at ramme Nordsjælland og København. Til sidst rammer bygerne – måske – Lolland og Falster.

»Jordtemperaturen er endnu relativt høj, omkring fem grader. Således er det usikkert, hvor meget sneen vil lægge sig,« skriver DMIs vagthavende meteorolog, Martin Lindberg, i varslet tirsdag morgen.

»Kraftig sne medfører hurtig lukning af udsatte veje på grund af fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.«