Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Skolen ved Søerne i København er torsdag formiddag ved at blive evakueret, efter det, man først troede var en brand i tagetagen.
Det viser sig imidlertid, at der er tale om en kraftig røgudvikling – ikke en brand – og at der ikke er sket skade på bygningen.
Ingen er kommet til skade, og man regner med, at eleverne kan vende tilbage inden længe, oplyser Københavns Politi til Berlingske.
Ifølge Ritzau skriver skolen i en besked sendt til alle forældre på Aula, at der er tale om personalerummet øverst oppe i skolens ene bygning på Filippavej. Her skal brandalarmen være gået.
Det er de største børn fra 6. klasse og opefter, der går i lokalerne på Filippavej. Børnene er evakueret til fritidsklubben overfor.
Politiet vil være til stede »lidt endnu«, oplyser det på Twitter.
Opdateret med nyheden om, at der ikke var tale om en brand, men kraftig røgudvikling.