Både den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, og statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at fordrevne ukrainere skal hjem og bygge deres hjemland op, så snart de kan.
Alligevel står nogle af de ukrainske flygtninge til at blive undervist i dansk som andetsprog, hvilket kan være problematisk, mener Jakob Næsager (K), der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
»Mange af disse familier, der har måttet sige farvel til familiemedlemmer i Ukraine, er mest af alt optaget af at komme hjem. Derfor er de ikke enormt optaget af at komme ind i en dansk folkeskole og lære dansk,« siger han.
Han fortæller, at der er oprettet modtageklasser flere steder i Københavns Kommune, og at omtrent 30 personer indtil videre har påbegyndt undervisning.
Kommunen står til at modtage 6.000 ukrainske flygtninge, hvis 100.000 i alt kommer til landet. Det ville ske efter regeringens ændrede fordelingsnøgle, således at kommuner med flest indbyggere skal modtage flest flygtninge.
»Det giver god mening at undervise i dansk i det omfang, de skal blive her. Hvis nogen har planer om at vende tilbage i løbet af nogle måneder, så har vi pligt til at reflektere over, hvordan vi hjælper dem bedst muligt,« siger Jakob Næsager og foreslår, at det kunne give god mening blot at undervise i fag såsom engelsk, matematik, kreative fag og naturvidenskabelige fag.
Særlov sikrer uddannelse
Et bredt flertal af Folketingets partier indgik en aftale om, at der er brug for lovgivning til at hjælpe fordrevne fra Ukraine.
Det blev til en særlov, der blandt andet skal sikre, at de ukrainske flygtninge hurtigst muligt får et opholdsgrundlag og herunder adgang til uddannelse.
For nylig har myndighederne varslet, at op til 100.000 ukrainske flygtninge kan ankomme til Danmark.
Omfattet af undervisningspligt
Ifølge Undervisningsministeriet skal de ukrainske børn indskrives i folkeskolen, hvis der er tvivl om varigheden af opholdet.
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark, samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning.
Det kunne eksempelvis være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.
»Det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at ukrainske børn, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten,« skriver Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.
Svær beslutning
På et pressemøde fredag sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at 25.000-30.000 ukrainere allerede er kommet til Danmark. Efter påske vil der være mellem 35.000 til 40.000. Det blev dog påpeget, at tallene er forbundet med en vis usikkerhed.
Jakob Næsager mener, at det vil være svært at beslutte, at ukrainske flygtninge ikke skal lære dansk, da det ikke vides, hvornår krigen slutter.
»Vi burde spørge de ukrainske familier om de vil blive, hvad deres behov er, og hvordan vi bedst hjælper dem,« siger Jakob Næsager.
Håber du på, at de bliver boende?
»Jeg håber, at den enkelte ukrainske familie vil gøre op med sig selv, hvad der er bedst. Hvis det er bedst for dem at vende tilbage og genopbygge deres land, så skal vi hjælpe dem med det. Ellers må vi hjælpe dem med deres nye tilværelse i Danmark,« siger Jakob Næsager.
Berlingske har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvorvidt hun mener, at det er en god idé at undervise ukrainske børn i dansk, hvis de alligevel rejser hjem igen. Berlingske afventer fortsat svar.
