Lige så hurtigt som mennesker kommer, forsvinder de igen.
Den konstante strøm pulserer og skaber liv i ankomsthallen i Københavns Lufthavn. Et sted, der i fantasien emmer af kærlighed og kram, men som i praksis også mest af alt er lufthavnspersonale på vej ind og ud - eller rejsende i direkte rute mod Spor 1 og 2.
Her larmer ikke, men stilheden indfinder sig heller aldrig. Klokken er 14:15.
Menneskemængden ved indhegningen er ikke overvældende. Der står enkelte. Mindre grupper. En gravid mor med et lille nysgerrigt barn på siden. Et ægtepar med et voksent barn ved hegnet. De fleste hænger lidt. Et barn sidder på gulvet med en smartphone og spiller.
I løbet af ti minutter vokser en lille gruppe sig større. De står under trappen, store som små. De yngste bliver båret på hoften, de ældste sidder på bænkene og hviler sig.
Gülhan Turan, 43, står og venter sammen med sin familie. En håndfuld af de 20 mennesker har afskårne roser i plast med til de ankomne. Røde, gule og pink. Ti i hver.
De venter på syv familiemedlemmer, der skal til bryllup i Danmark. De er landet for et øjeblik siden, så de må være lige på trapperne, siger Gülhan Turan. Hun er kørt fra Ishøj for at hente sin storesøster.
»En af dem er meget dårligt gående, så de har formentlig en kørestol med.«
Bryllupet skal afholdes den 23. december, og der er inviteret 1.000 mennesker. Det er Gülhans storesøster, Sarahs, datter, der skal giftes.
Hele familien er samlet i lufthavnen for at byde gæsterne fra Tyrkiet velkommen til Danmark. De skal være her i en lille måneds tid, som de plejer at gøre om vinteren. I Tyrkiet er vinteren meget hård, forklarer et andet familiemedlem, Ergun Yildrim, 42.
»Da jeg var barn, var der sne helt op til taget på vores hus,« siger han. Derfor kommer på besøg hos familien i Danmark i december. Mod forventning er der varmere i Danmark end i Tyrkiet over vinteren.
Da de rejsende endelig begynder at komme ud, bryder flere familier - også Gülhan Turan og hendes søster Sarah - ud i kram og kindkys og hilser glædeligt på hinanden. Det hele foregår lavmælt. Turen går videre i verdenen på den anden side af svingdørene i ankomsthallen, og ligeså hurtigt som de kom, forsvinder de igen.
De forsvinder til Ishøj og Odense, ligesom resten af lufthavnen bevæger sig videre ud i verden.
