Københavns Kommune vil se på, om folkeskoleelever skal møde senere

I fremtiden kan det være slut med morgentrætte børn i de københavnske folkeskoler.

»Jeg synes, skolelever møder alt for tidligt, og jeg mener ikke, det er i orden, at vi ikke har bedre forhold for B-mennesker,« forklarer Emil Sloth Andersen, der er børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre i Borgerrepræsentationen (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har du en teenager eller et barn, som du har svært ved at få op og i skole?

Så kan det være, der er gode nyheder på vej.

I hvert fald hvis dit barn går i skole i Københavns Kommune.

Her har børne- og ungdomsudvalget nemlig onsdag besluttet at se nærmere på om – og hvordan – der kan skabes bedre vilkår for senere mødetider i folkeskolen.

Det skriver TV 2 Lorry.

Det er Venstre, SF og Radikale Venstre, der står bag forslaget, og deres argument for senere mødetider er, at unge rent biologisk i højere grad er B-mennesker end andre aldersgrupper.

»Jeg synes, skolelever møder alt for tidligt, og jeg mener ikke, det er i orden, at vi ikke har bedre forhold for B-mennesker,« forklarer Emil Sloth Andersen, der er børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre i Borgerrepræsentationen.

Han forklarer, at medlemmerne i børne- og ungdomsudvalget nu skal række ud til forskellige aktører og eksperter, som kan gøre dem klogere på, hvilke erfaringer der allerede er gjort med senere mødetider, hvilke positive effekter det kan have, og ikke mindst; hvilke politiske tiltag det kræver, før senere mødetider kan implementeres i folkeskolerne.

»Nu tager vi en drøftelse af det i børne- og ungdomsudvalget. Vi inviterer fagaktører, forskere, børn og unge med ind i debatten. For Radikale Venstre er det afgørende, at man ikke får en dårligere skolegang, bare fordi man fra naturens side er B-menneske. Det er en samfundsopgave at forbedre vilkårene,« uddyber Emil Sloth Andersen.

Han forestiller sig, at det skal være frivilligt for den enkelte elev og dennes forældre, om man skal møde klokken 08.00 eller klokken 09.00.

»Jeg mener denne model med differentierede mødetider har noget over sig, fordi B-mennesker så selv kan vælge til, mens A-mennesker kan holde fat i deres døgnrytme,« siger Emil Sloth Andersen.

På friskolen Den Frie Fakkel i Ørestaden har man siden skolens åbning for fire år siden praktiseret mødetider klokken 08.45. Her starter dagen med lidt meditation, inden de 105 elever i klassetrinene 0. til 7. klasse er klar til at blive undervist fra klokken 09.00.

»Det er en stor lettelse for mange forældre, og det er noget, vi bliver valgt til på,« forklarer Sara Nilsson, der er skoleleder på Den Frie Fakkel.

»Der er mange forældre, der bliver fortvivlede over, at børnene skal tidligere afsted, når de begynder i skole – og til hvilken nytte?«

Det er ikke kun forældrene, der nyder stor gavn af, at de ikke skal stresse ud af døren med ungerne. Også lærerne og børnene får en god start, fortæller skolelederen:

»Når børnene kommer i skole hos os, har de haft en rolig morgen og tid til at komme sig. Det overskud, børnene møder op med, er vigtigt. Når børnene møder senere, er de mere rolige, og så er de total klar til undervisning.«

Selvom det sikkert er sød musik i mange børns ører, at de i fremtiden måske skal møde senere, så retter skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA UC, opmærksomhed mod, at det skal tænkes sammen med folkeskolens generelle ramme, formål og fag:

»Folkeskolerne er underlagt nogle krav til en fagrække og minimumstimetal for de enkelte fag på hvert klassetrin, som de skal forholde sig til,« siger han og uddyber:

»I dag synes man jo, at eleverne er for længe i skole. Men hvis man lader eleverne møde senere, så skal man se på, hvad det så kommer til at betyde for dagens længde. Tilsvarende skal man se på, hvad en kortere dag med senere mødetidspunkt betyder for arbejdet med skolens samlede fagrække og skolens formål.«

Andreas Rasch-Christensen er bekymret for, at skoletiden vil blive så komprimeret, at eleverne ikke når at møde de fag, som de skal. Derfor synes han også, at det er godt, at Københavns Kommune nu tager en bredere drøftelse af konsekvenserne ved senere mødetider.

»Man er nødt til at tænke hele skolen ind i sådan en løsning. Nogle gange kommer vi til at tage hurtige beslutninger uden at koble det til den samlede fagpakke og skolens formål, som er skolens fundament,« siger han og fortsætter:

»Skolen er mere end matematik og dansk. Den indeholder også musik, historie, idræt med videre. Skolens formål er ikke kun et spørgsmål om, hvad eleverne skal lære, men også hvordan de dannes i mødet med fagene, de andre elever og lærerne. Det kræver ikke lange dage, men god tid.«

Emil Sloth Andersen (RV) anerkender, at der er en række afledte effekter ved at rykke mødetiderne, som kræver opmærksomhed. Det er også derfor, politikerne vil inddrage en masse aktører og eksperter.

»Det er klart, at der er et helt skema i løbet af de unges dage, som skal rykkes sig. Hvis der er situationer, hvor dagene bliver for kompakte, skal vi overveje, om vi har skabt en struktur, hvor vi presser de unge for meget,« siger han:

»Men jeg ser et større potentiale i, at unge får mere søvn, og at det er muligt at få det til at fungere, uden at det går ud over deres fritidsaktiviteter. Man når aldrig en løsning, der vil tilfredsstille alle, men den løsning vi har i dag med tidligere undervisning, går ud over et flertal i en klasse.«