Københavns Kommune afskaffer skolemælk

Kommunen forventer at kunne spare 1,5 millioner kroner på at spare mælken på de københavnske skoler væk. Også selvom det er forældrene, der betaler for den.

Fra august 2023 må de københavnske folkeskolebørn vinke farvel til skolemælken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har du også været »mælkeduks«? Altså den, der var nede og hente de små firkantede skolemælk til resten af klassen?

Den tjans er snart fortid for børnene i alle de københavnske folkeskoler.

På et møde onsdag aften har Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune nemlig besluttet at give skolemælken sparekniven og afskaffe ordningen.

Det skriver TV 2 Lorry.

Beslutningen er taget i forbindelse med en række sparetiltag, som udvalget skulle diskutere onsdag aften.

»Forvaltningen har præsenteret en række muligheder, og skolemælken har der ikke været så stor entusiasme omkring, fordi det ikke er anbefalet af Sundhedsstyrelsen, og fordi der er en klimaudledning i forbindelse med skolemælken,« siger Emil Sloth Andersen, børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre, til TV 2 Lorry.

I budgetforslaget fremgår det, at hovedstadskommunen fra 2023 forventer at ville kunne spare 1,5 millioner kroner om året ved at skære skolemælken væk. Også selvom mælken er betalt af forældrene.

Det er nemlig skolernes personale, der står for at håndtere mælken – og her er tid er som bekendt penge, må man forstå.

Ifølge budgetforslaget træder den mælkefri skoletid i kraft, når det nye skoleår begynder i august 2023.