Københavnerne har nok i sig selv – men vi er stolte af vores hovedstad

»Ved du, hvorfor der er vand om Sjælland?«

Blæsten har presset vand ind i Vadehavet. Vejen til Mandø er væk. En mand i selvlysende gul vest har parkeret sin bil nogle meter tilbage fra kysten.

Vi er skuffede. Men han kan vittigheder.

»Klokken 13 når vandet op til bilen,« siger han selvsikkert.

Han får ret.

Der er sort sol ved Ribe, Rømø og Tøndermarsken. Når stærene søger mod jorden for natten, tegner de mønstre på himlen, der formes organisk, som rovfugle angriber.

Ved to lejligheder har man observeret duehøge, der har mistet evnen til at flyve, fordi stærene som forsvar skider på dem. Lortet sætter sig i vingerne.

Manden med den gule vest har for længst opsnappet, at der er turister fra København.

Han fyrer en mere af. Den går til min svigermor.

»Ved du, hvorfor betalingsanlægget ved Storebæltsforbindelsen står på sjællandssiden?«

Skeptiske jyder

Ved folketingsvalget i 2015 blev store dele af Sydjylland farvet Dansk Folkeparti-gult. Senere samme år sagde vi nej ved afstemningen om retsforbeholdet. Et nej, som forfatter Jacob Skyggebjerg tolkede i Politiken med ordene »Folk gider ikke mere tågesnak og lort«.

I kølvandet på afstemningerne begyndte landet og byen at slås. Dansk Folkepartis fremgang blev læst som en advarselslampe til politikerne i København om at favne hele Danmark – ikke blot hovedstaden. Et nyt ord, københavnerbashing, blev skabt.

Også derfor har Berlingske de seneste uger sat journalistisk fokus på, hvad København betyder for resten af Danmark: Som brand, vækstmotor og rambuk ude i verden.

Tilbage står, hvad danskerne egentlig mener om deres hovedstad? Svaret afhænger som altid af, hvem du spørger. En ny gallupundersøgelse for Berlingske kaster lys over dele af svaret.

Grundproblematikken er nærværende. Her i Sydjylland mener 60 procent for det første, at Danmark er ved at knække over i to dele mellem hovedstaden og resten af Danmark. Kun i Region Hovedstaden mener et flertal, at det ikke er tilfældet.

Et flertal af danskere i samtlige regioner med undtagelse af hovedstaden mener på samme tid, at københavnerne har nok i sig selv. Det er der faktisk også en del københavnere, der mener.

Men spørger du mere abstrakt: Er du stolt af din hovedstad, og gør København det godt som hovedstad for Danmark, er der ifølge meningsmålingen, som Kantar Gallup har udført, overvældende flertal, der er enige.

Præsten fra Give

I den øvre del af region Sydjylland, på Vejle-kanten, ligger Give. Ved valget i 2015 stemte 28,4 procent Dansk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds. I Give gjaldt det 41,2 procent. I nabobyen Thyregod bor Kristian Thulesen Dahl. Her stemte næsten hver anden liste O. Ofte er de mest københavnerskeptiske vælgere fra DF, viser meningsmålingen.

Thyregod er død denne søndag.

I Give er der mere liv. Her er gudstjenesten netop slut. Poul Viller taler med gæster, der forlader kirken. Han er 63 år og har været præst i Give siden 1981. Han kender området og menneskene her og indvilgede i at fortælle om, hvor denne skepsis til hovedstaden kommer fra.

Hans hustru, Helle Munk Viller, 54, er flyttet til fra København i 90erne. De er som mange af dem, der har deltaget i målingen fra Gallup, på den ene side københavnerskeptiske, på den anden side glade for byen.

De beskriver en generel følelse:

»Når man bor her, går man egentlig ikke så meget op i, hvad der foregår derovre. De lever lidt i deres egen verden, tænker mange. Det gennemsyrer også medierne meget. Der er meget selvoptagethed i det, det handler meget om det ydre. Det er langtfra, hvad der foregår her,« siger Helle Munk Viller.

»Her er man, hvad man er. Sådan er det. Folk er meget nede på jorden. At mange her i området stemmer Dansk Folkeparti, er nok til dels, fordi Kristian Thulesen Dahl bor her. De møder ham jo i hverdagen. Men måske også, fordi det måske er det eneste parti, der tydeligt går op i, hvad der sker uden for storbyen. Mange føler nok, at de bliver hørt en lille smule. Når man ser fjernsyn, så kan man godt føle, at verden ligger øst for Valby Bakke,« siger Poul Viller.

Svar på vittigheder

Svarene på de to vittigheder er »Sjælland« og »fordi man ikke tør give kredit til en sjællænder – man skal have pengene, inden de kører over broen«.

Det sidste er faktisk løgn. Den store debat om landet versus hovedstaden i Danmark udspringer netop blandt andet af det faktum, at landsbysamfund ikke kunne låne penge til en ejerbolig. Altså at landsbybeboerne ikke kunne ikke få kredit, mens storbysnuderne kunne tapetsere deres lejligheder med afdragsfri lån.

I Give og Thyregod kan du godt låne til et hus, fortæller Poul Viller. Men udviklingen sker især andetsteds. Blandt andet i Børkop, og i Brande er »Bestseller-milliardæren« på vej med et højhus. I lokalområdet er Give dog centerbyen. Der er lægehus, apotek, materialist og et bredt udvalg af butikker.

»Du kan godt leve her og klare dine indkøb uden at skulle andre steder hen,« siger Poul Viller.

Politistationen er nedlagt, det samme er posthuset, rådhuset og sygehuset. Man orienterer sig mod Vejle i dag.

»Man er ked af de lukninger, man skal til Vejle med alting. Du kan ikke blive betjent på samme måde som før.«

Landlige værdier

Synet på København er præget af landlige værdier, mener Poul Viller. Noget om tempoet, der går hurtigt i byen og langsomt herude. Men også noget om, hvordan vi omgås hinanden.

»I de 37 år, jeg har været her, har mange af dem, jeg har begravet, haft forbindelse til landbruget. De er flyttet til Give som gamle. Der er ikke mange med akademiske uddannelser i vores sogn. Folk er håndværkere og sygeplejersker og ufaglærte,« fortæller han og fortsætter:

»De gamle landlige værdier findes stadig herude. Det er helt specielt. Når du er kommet på et menneskes vej, så har du en eller anden form for forpligtelse over for det menneske. Altså hvis der sker et eller andet, så skal du også hjælpe.«

Men sådan er det måske også i byen?

»Jeg har tre børn i København. Da jeg var ovre at besøge dem, tog jeg fra Hovedbanen til Dyssegård. Alle sad sådan og kiggede ned i mobiltelefonen,« siger Poul Viller – og fortsætter:

»Jeg tog en plads. Den, der sad ved siden af, løftede ikke engang hovedet for at se, hvem der satte sig. Det var skræmmende,« siger han.

Poul Viller kan godt lide byen København. Om nogle år går han på pension. Han har da overvejet at flytte mod børnebørnene i byen.

»Ungerne er derovre, og Helles familie det samme. Men mentaliteten – vi orker det ikke. Det smarte og det hurtige, vi gider det ikke – vi har behov for det almindelige.«

Men det betyder ikke, at de ikke vil bruge byen. Hvilket andre i Give også gør – københavnerskeptiske eller ej.

»Der er jo også folk herovre, der bruger kulturen i København. Operahuset og Koncerthuset. Når vi er derovre, møder vi også nogle herfra indimellem. Vi bruger også gerne hovedstaden,« siger Poul Viller.

»Vi tager også i Tivoli og på shoppingtur,« siger Helle Munk Viller.

»Det er ikke sådan, at vi ikke gider København. Man synes, det er en dejlig by, men bagefter vil man gerne hjem igen,« siger Poul Viller.