Københavnske politikere tager nye skridt mod at løse et problem, som mange københavnere såvel som politikere længe ønsket at gøre noget ved: Den sekssporede og stærkt trafikerede motortrafikvej Bispeengbuen, der de seneste knap 50 år har sendt biler ind og ud af hovedstaden.

Balladen skyldes, at den buede vej, der hviler på søjler og dermed fungerer som vejbro, længe har generet nærområdet med støj, trængsel og forurening. Samtidig har mange ønsket at fritlægge Ladegårdsåen, som i dag løber fra Damhussøen under Bispeengbuen og munder ud i Peblingesøen.

Mange opråb og forslag er gennem årene blevet lagt på bordet, og nu er de to kommuner, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, klar med skitser, som et hold med tegnestuen Vandkunsten står i spidsen for.

De viser tre bud på, hvordan området ved Bispeengbuen kan se ud, hvis motortrafikvejen rives helt eller delvist ned.

Fælles for de tre scenarier er, at Ladegårdsåen kommer op til overfladen og danner ramme for et »grønt åndehul« med park, træer og mødesteder for byboerne.

Den første af tre visionsskitser, hvor Bispeengbuen nedrives, og trafikken føres under jorden i en tunnel, og der gøres plads til et grønt område.
Den første af tre visionsskitser, hvor Bispeengbuen nedrives, og trafikken føres under jorden i en tunnel, og der gøres plads til et grønt område. Tegnestuen Vandkunsten/Kommon/Skaarup Landskab/ViaTrafik/Bactocon/LNH Water/Realise
I et andet scenario nedrives Bispeengbuen, og trafikken føres under jorden i en tunnel, mens det grønne område suppleres med ny bebyggelse.
I et andet scenario nedrives Bispeengbuen, og trafikken føres under jorden i en tunnel, mens det grønne område suppleres med ny bebyggelse. Tegnestuen Vandkunsten/Kommon/Skaarup Landskab/ViaTrafik/Bactocon/LNH Water/Realise
Denne visionsskitse fra marts 2022 giver et bud på, hvordan det kan se ud, hvis Bispeengbuen rives ned, og Ladegårdsåen fritlægges. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten
Denne visionsskitse fra marts 2022 giver et bud på, hvordan det kan se ud, hvis Bispeengbuen rives ned, og Ladegårdsåen fritlægges. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten

Mens det i de første to scenarier foreslås at nedrive buen og dermed føre trafikken fra den eksisterende vej til en tunnel under jorden, er der kun tale om en delvis nedrivning i det tredje scenario. Her bevares den ene af Bispeengbuens to brobuer, og dermed holdes trafikken over jorden.

Forskellen mellem visionsskitse et og to er, at der – oveni planerne fra første visionsskitse – er ny bebyggelse over tunnelen i visionsskitse to.

Staten må »komme ind i kampen«

Arbejdet med at finde at finde et alternativ til Bispeengbuen har været længe undervejs.

Det er staten, der ejer Bispeengbuen, og det har af flere omgange budt på diskussioner mellem bypartier og Folketinget.

En omfattende renovering inden for en overskuelig årrække har længe banket på, og derfor har der tidligere været talt om, at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune kunne overtage ansvaret for Bispeengbuen mod til gengæld at omdanne buen for de midler, som skulle være brugt på renovering.

Da regeringen i foråret 2021 præsenterede en omfattende plan for dansk infrastruktur, faldt det flere for brystet, at Bispeengbuen ikke var nævnt, selvom Socialdemokratiet førhen har støttet projektet.

I en pressemeddelelse i forbindelse med præsentationen af de tre visionsskitser for Bispeengbuen udtaler Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfelt (S), Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), samt Lone Loklindt (R), der er formand for Frederiksberg Kommunes By- og Erhvervsstrategiske Udvalg, at de håber på, at staten vil prioritere projektet og »komme ind i kampen«.

30. maj vil både Teknik- og Miljøudvalget i København og pendanten på Frederiksberg, By- og Erhvervsstrategisk Udvalg, holde møde, hvor de sammen beslutter, hvilket scenario de vil arbejde videre med.

Mens de københavnske politikere arbejder videre med projektet, siger Line Barfod, forhandler de »sideløbende« med staten.