København vil skyde millioner i »højrisikoprojekt« for turister på Refshaleøen

De borgerlige i København er ikke enige om, hvorvidt kommune skal bruge en stor pose penge på endnu en turistattraktion eller flere og bedre idrætsfaciliteter.

Den mindste af B&W-hallerne på Refshaleøen kan blive til et midlertidigt, internationalt museum. Bax Lindhardt

Københavns Kommune beskriver det selv som »et højrisikoprojekt«. Men alligevel er de københavnske politikere enige om at bruge 18 millioner kroner på det.

Et projekt, der af De Konservatives spidskandidat til kommunalvalget i november bliver beskrevet som »en ære« for København, mens Liberal Alliances spidskandidat hellere ville bruge pengene på noget helt andet.