København skal finde plads til 2.000 flygtningebørn: »Vi har ikke en plan, vi bare kan hive op af skuffen«

Københavns Kommune forbereder sig på, at det vælter ind med ukrainske skolebørn, mens den ansvarlige borgmester på området ikke tør sige, hvordan det vil påvirke undervisningen for danske skolebørn i kommunen. Én ting vil han dog gerne slå fast.

»Vi ved jo ikke, om der kommer 100.000 ukrainske flygtninge,« siger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jakob Næsager (K). Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens NATO ikke ser nogen tegn på, at den russiske præsident, Vladimir Putin, er ved at bremse sin invasion af Ukraine, forbereder Københavns Kommune sig på at modtage tusindvis af flygtninge.

Kommunen gør sig nu klar til at undervise og passe op imod 2.117 børn og unge, der er flygtet fra krigen i Ukraine.

Det viser et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Anledningen er, at regeringen i sidste måned meddelte, at Danmark skulle forberede sig på at modtage over 100.000 flygtninge fra Ukraine, hvoraf en stor andel forventes at ende i Københavns Kommune. Derfor er de over 2.000 børn fortsat et scenario.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) påpeger, at der også er en række forbehold.

»Vi ved jo ikke, om der kommer 100.000 ukrainske flygtninge,« siger han.

I mellemtiden arbejder hans egen forvaltning med nogle meget konkrete tal.

21 ukrainske børn er startet i skole

Forvaltningen skønner, at 5.570 flygtninge skal bo i hovedstaden. Af dem vil 390 være børn op til fem år og 1.727 børn på 6-17 år. Dermed skal størstedelen af børnene ind i både skoler og dagtilbud.

Af notatet fremgår det, at der pr. 29. marts er startet 21 børn i særlige ukrainske modtageklasser på tre skoler (Lykkebo, Vigerslev Alle og Bavnehøj). Næsten 400 ukrainske børn er akut indkvarteret på Ottiliahus i Valby, Højdevangens plejecenter på Amager og to Cabinn-hoteller, mens de afventer opholdstilladelse.

Ifølge notatet arbejder forvaltningen på at skabe et overblik over tilgængelige medarbejderressourcer, eksempelvis voksne, der kan tolke, specifikke lærere eller ukrainske lærere eller pædagoger, der er kommet til Danmark.

Derudover undersøger forvaltningen, hvor der er yderligere lokaler, der kan bruges til at drive skole og dagtilbud.

Samtidig »opstår løbende en række spørgsmål, eksempelvis om fjernundervisning fra Ukraine er foreneligt med folkeskoleloven, som forvaltningen løbende undersøger«, står der.

Flere spørgsmål end svar

Ifølge Jakob Næsager ligger den største udfordring i at finde den fysiske plads, men når det er sagt, er der flere ting, borgmesteren ikke kan svare på, herunder om danske og ukrainske børn vil komme til at gå i skole sammen eller adskilt.

»Det afhænger af, hvor mange der kommer,« siger Jakob Næsager.

Men hvis der nu kommer 2.117 ukrainske børn, der skal ind på daginstitutioner og skoler, vil danske og ukrainske børn så gå i skole adskilt?

»Det har jeg ikke taget stilling til. Vi ved ikke, hvad vi gør, hvis der kommer 100.000 ukrainere til Danmark. Det er et problem, vi er ved at afdække,« siger han.

Jakob Næsager har intet svar på, hvordan de mange nye, ukrainske børn i Københavns Kommune vil påvirke de danske skolebørns undervisning.

»Det afhænger af, hvor mange der kommer. Vi har modtageklasser, så vi kan modtage folk, der taler andet end dansk. Det har vi en vis kapacitet til,« siger Jakob Næsager.

Ja, jeg er med på, at det hele afhænger af, hvor mange der kommer. Det siger immervæk sig selv. Jeres forvaltning forbereder sig på, at det kan være tilfældet, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, herunder at over 2.000 skolebørn kommer til Københavns Kommune. Kan du, som borgmester, fortælle lærere, elever og forældre, hvordan det vil påvirke danske skolebørn?

»Det er vi ved at finde ud af sammen med skolerne og daginstitutionerne. Det afhænger også af, hvor længe de er i Danmark. Vi har ikke en plan, vi bare kan hive op af skuffen,« siger Jakob Næsager.

Kan lærere, elever og forældre forvente, at der vil være mindre tid til den enkelte elev i Københavns Kommune?

»Nej, vi har et klasseloft og begrænset fysisk plads. Vi vil fastholde det serviceniveau, vi har i dag,« fastslår han.