»At rejse er at leve«, skrev H.C. Andersen i 1844. Han fik ret. Vi vil allesammen have en bid af verden, og i dag er der så mange mennesker, der rejser, at masseturisme i flere lande er blevet en plage, man desperat forsøger at komme til livs.
I Venedig har man eksempelvis indført entré, fordi byen bliver oversvømmet af krydstogtsturister, der ikke betaler for overnatninger. De lokale er som i flere andre storbyer så presset af Airbnb-udlejning, der får boligpriserne til at stige, at de flytter fra byen.