Klage har bremset plan om 700 nye boliger i Nordsjælland: »Det er en risiko, vi ikke tør løbe«

Virksomheden Carmo i Espergærde har flere gange forsøgt at råbe kommunen op, fordi den frygter støjklager, såfremt den får et stort boligbyggeri som nabo. Nu er sagen endt i Planklagenævnet, og kommunen risikerer at skulle ændre lokalplanen.

Siden 1960erne har virksomheden Carmo fremstillet plastkomponenter til medicinsk udstyr i industrikvarteret i Espergærde, og direktør Claus Steenstrup Ishøy er »meget bekymret for«, at mulige indflyttere i et nyt, nærliggende boligområde ikke ved, hvad de går ind til, når det gælder støjgener fra produktionen. Asger Ladefoged

»Hvis man en sommeraften sidder på sin terrasse eller sover med vinduet åbent, vil man kunne høre støj fra ventilationssystemet.«

Ordene kommer fra Claus Steenstrup Ishøy, der er direktør i virksomheden Carmo, der har ligget i industrikvarteret i Espergærde siden 1960erne og producerer plastkomponenter til medicinsk udstyr.