Der er lang tid til, og de færreste har formentlig brugt megen tid på at overveje, hvem de vil stemme på ved kommunalvalget 16. november. Men er du en af de mange tusinde københavnske bilejere, eller pendler du til og fra centrum i bil, så er det allerede nu, du skal spidse ører.
Overborgmesterposten havner formentlig hos socialdemokraterne – igen igen – men styrkeforholdet mellem partierne tegner trods alt mere spændende end længe. Uanset hvordan magten endeligt fordeler sig i København, skal de mange tusinder bilejere i hovedstaden indstille sig på en ny, endnu barskere virkelighed.
Lad os starte ved spændingen. Efter at Frank Jensens fortid indhentede og fældede ham i #metoo-bølgen, og efter at Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen hellere ville være demonstrant end borgmester, stiller hovedstadens to største partier med nye spidskandidater: Afgående regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og tidligere folketingsmedlem Line Barfod (EL).
Man skal være rigtig varsom med målinger op til et kommunalvalg, men både Altinget og Berlingske har indtil videre målt et tættere opgør end før. En joker er også, hvor de mange københavnere – mere end hver 10. stemme i 2017 – der sidst stemte på Alternativet, vil søge hen nu, hvor partiet er smeltet ned til sokkeholderne nationalt. Men konstitueringen vil formentlig igen placere den øverste magt hos Socialdemokratiet.
Sikkert er dog, at slaget om København bliver afgjort på et område, hvor Enhedslisten, Socialdemokratiet og en række andre partier ihærdigt bejler til vælgerne. De kender nemlig alt til de talrige undersøgelser, der viser, at københavnerne før meget andet går op i miljø, klima, grøn omstilling og ren luft i byen. Det var vælgernes førsteprioritet ved valget i 2017, og det scorer igen højest nu.
Her kommer din og min (en VW Touran fra 2016) bil ind. I sit første interview som spidskandidat erklærede Sophie Hæstorp Andersen krig mod den voksende bilpark i hovedstaden. Hun går til valg på, at færre københavnere skal eje en bil, og derfor vil hun fjerne hver tredje parkeringsplads – 42.000 styk – fra byens veje og gader. Det selvom bilejere på for eksempel Østerbro allerede oplever hverdagen, som om de har større chance for at vinde i lotto end at finde en ledig p-plads i aftentimerne.
Flere skal skifte egen bil ud med en el- eller delebil, og de, som stædigt holder fast i at eje en bil selv, skal fremover cirkle rundt efter pladser nær deres hjem eller parkere i centrale p-huse, som gerne skal være underjordiske. Ramt bliver også de mange pendlere, for hvem den kollektive transport ikke er et alternativ til at tage bilen til København og håbe på en ledig p-plads til den.
Er planen om at sløjfe 42.000 pladser realistisk? Ikke rigtig. Hverken den socialdemokratiske trafikminister eller en førende trafikforsker mener, at den »voldsomme« plan kan realiseres inden 2025, som Sophie Hæstorp Andersen foreslår. Man kan ikke nå at etablere så mange nye p-pladser, og Hæstorp har heller ikke et bud på, hvad forslaget vil betyde for nettoudbuddet af p-pladser i byen. Altså ved hun ikke, hvor mange københavnere, der fremover risikerer ikke at kunne finde et sted til deres bil.
På sin vis minder hun om forgængeren Frank Jensen og hans valgløfter. Han turnerede i årevis med en storstilet plan om, at København skulle være en CO2-neutral by i 2025. Det viste sig at være et fatamorgana. København når ikke i mål, og nu siger Hæstorp, at byen i stedet »inden for en overskuelig fremtid« skal have såkaldt nuludledning af CO2. Gerne i 2030. Så har man ikke lovet for meget.
Men selvom planer om at sløjfe hver tredje p-plads ikke har klaret de første faktatjek, er der fuld opbakning hos Enhedslistens spidskandidat, Line Barfod. Hun kalder forslaget »fantastisk« og vil end ikke kompensere for de 42.000 sløjfede p-pladser.
Der er ikke megen trøst at hente hos de borgerlige. Venstre bakker op om Hæstorps udspil – dog under forudsætning af, at man kompenserer for de sløjfede pladser. De Konservative kæmper som en af få – og små – stemmer på rådhuset, imod. Partiet har til gengæld selv foreslået at sløjfe alle ældre diesel- og benzinbiler i hovedstaden.
Så byens bilejere skal indstille sig på en ny tid. Kampen om bilerne er en forsmag på den valgkamp, der venter, og ligger i forlængelse af Borgerrepræsentationens strategi for bilismen. Forvent valgudspil fra partierne – også de borgerlige – om elbiler, delebiler, ladestandere, CO2-mål, mere trafiksanering i Indre by og sikkert også endnu en holmgang om Amager Fælled og byens andre grønne områder.
I kampen om København vil alle gerne trække i en grøn spilledragt – men når kampen fløjtes af i november, står en af de røde igen tilbage som vindere.
Kasper Krogh er redaktionschef for indland og Metropol på Berlingske
