Et kæmpe eksperiment står til at gå i gang i Københavns Kommune til efteråret.

Økonomiforvaltningen lægger op til, at en række medarbejdere i kommunen kan fordele deres arbejdstimer på færre dage, så de kan tage flere fridage.

Der er tale om frivillige forsøgsordninger, der begynder 1. september 2023 og varer frem til 31. august 2024, hvis der er politisk flertal for det. Hver forvaltning skal udpege tre arbejdspladser til forsøgene.

Men der bliver ikke tale om en fire dages arbejdsuge, hvor man arbejder fire dage i træk og derefter har fri tre dage i træk, som det lå i kernen af Alternativets forslag fra juni 2022. En sådan model vil nemlig gøre det svært for en lang række arbejdspladser i kommunen, der mangler medarbejdere, at deltage i forsøget.

»Jeg tror, at forvaltningen prøver at skrive sig ud af, at medarbejderne ikke kan forvente at holde fri hver mandag eller fredag, og man kan heller ikke forvente, at det altid vil være tre sammenhængende fridage, man får. Det er heller ikke nødvendigvis hver uge, at man får en fridag,« siger Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af Økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Forvaltningen foreslår i stedet en mere fleksibel udgave, hvor medarbejdere for eksempel kan få fri hver tredje fredag, den første mandag i hver måned eller de kan spare timer op til ekstra fridage.

Trods den mere fleksible model vil en række arbejdspladser i kommunen stadig have »meget vanskeligt« ved at deltage i forsøget, fordi »vagtplanerne ikke vil kunne hænge sammen« i kommunen. Forvaltningen nævner ikke konkrete forvaltninger, men det er kendt, at Københavns Kommune har en stor mangel på især sosuer.

Tvivlsom effekt

Økonomiforvaltningen skriver samtidig i oplægget til politikerne, at der er lavet lignende forsøg andre steder i landet – blandt andet i en institution i Gentofte Kommune og i Esbjerg Kommune. Ikke desto mindre kan man endnu ikke sige, om en sådan forsøgsordning vil have en positiv eller negativ effekt på medarbejdernes trivsel:

»Overordnet set vil det i høj grad være individuelt bestemt, hvorvidt det opleves positivt eller negativt at fordele arbejdstiden på fire frem for fem arbejdsdage.«

Men Jonas Bjørn Jensen (S) siger, at det netop er på grund af den manglende viden, at man vil iværksætte et forsøg:

»Vi har drøftet spørgsmålet med de faglige organisationer, og der er mange, der laver lignende forsøg, og fleksibilitet er noget, som flere og flere efterspørger. Så det er en god idé at teste det af,« siger han.

Det bekymrer heller ikke Jonas Bjørn Jensen (S), at det formentlig ikke er alle medarbejdere, der kan deltage i forsøget:

»Det er klart, at det samme ikke kan gælde for alle, når man har mere end 40.000 ansatte, der udfylder meget forskellige funktioner. Jeg synes heller ikke, at man skal være så kommunistisk, at man siger, at det, som ikke alle kan få, skal ingen have,« siger han.

Der vil senere blive udarbejdet et notat, som viser, hvad forsøgene kommer til at koste, skriver Økonomiforvaltningen i sin indstilling.

Præcisering: Det fremgik tidligere af denne artikel, at Københavns socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), har udtrykt bekymring for misundelse blandt visse medarbejdergrupper, der eventuelt ikke blev omfattet af et forsøg med en mere fleksibel arbejdsuge. Det er ikke retvisende. Hun var bekymret for, at visse medarbejdere ville blive misundelige, hvis nogle kunne nøjes med at arbejde 30 timer og stadig modtage den samme løn, mens andre medarbejdere ikke havde samme mulighed. Det er der ikke tale om i denne sammenhæng. Medarbejdere, som bliver omfattet af forsøget, skal stadig arbejde fuldtid, men blot fordele timerne på færre dage.