I slutningen af denne sommer blev en nyåbnet moské hurtigt genstand for stor debat, da kvinder var blevet forment adgang til et arrangement.

Og i oktober fik en forening, der drev moské i Herlev, et påbud fra kommunen om at lukke, viser en aktindsigt. Begge gange mente kommunerne, at de religiøse aktiviteter var »ulovlige«, fordi det brød med lokalplaner.