Det er ingen hemmelighed, at det kan være en god forretning at være på det Københavnske boligmarked.
Det er salget af en rød murstensvilla i Valby det seneste eksempel på.
Ifølge mediet KøbenhavnLiv blev den 362 kvadratmeter røde murstensvilla på Bjerregårdsvej 15 solgt for fire millioner kroner i februar 2003.
Det svarede til en kvadratmeterpris på omkring 11.000 kroner.
Men nu er boligen blevet solgt igen – og denne gang for et svimlende beløb.
Første april kunne nye ejere nemlig overtage nøglerne til boligen for en pris på 24,5 millioner kroner.
Det gør boligen til den næstdyreste villa i postnummer 2500 og til den syvendedyreste villa i hele København det seneste år.
De nye ejere får glæde af en enorm kælder på hele 201 kvadratmeter og en grund, der samlet set er 1970 kvadratmeter. Huset er fra 1884, men ifølge ejernes oplysninger til Bygnings- og Boligregistret har det ikke været ombygget i større grad.
Derudover har huset hele otte værelser, og en tagetage på 161 kvadratmeter – alle er udnyttet til beboelse.
Den offentlige ejendomsvurdering er på 7,3 millioner kroner – heraf udgør grundværdien 3,6 millioner kroner.