Unge i Gentofte, på Frederiksberg og i København har mere tid end andre unge til at tage en lur på sofaen, når de kommer hjem fra skole. –
Eller også har de mere tid til at gå til fodbold eller spille klaver på den lokale skole.
Gentofte, Frederiksberg og København er nemlig de kommuner i landet, hvor færrest unge mellem 13-17 år har et fritidsjob, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Andelen af unge i fritidsjob i disse kommuner ligger på henholdsvis 26 procent, 28 procent og 29 procent, mens to jyske kommuner ligger i top. Topscorerne er Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor 46 procent af de unge var i job i 2021.
Tallene viser samtidig en anden interessant pointe: Andelen af unge i job stiger, desto mere forældrene tjener – men kun til et vist punkt:
Danmarks Statistik har inddelt de unges familier i ti indkomstgrupper. Inddelingen strækker sig fra gruppen med de ti procent laveste indkomster til gruppen med de ti procent højeste indkomster. Andelen af unge i fritidsjob stiger op til den ottende bedst tjenende gruppe. I denne gruppe er 38 procent af de unge i arbejde, men derfra knækker kurven:
I den tiende og bedst tjenende indkomstgruppe er 34 procent af de unge i arbejde.
Rune Vammen Lesner, seniorforsker og ph.d. i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), har undersøgt betydningen af fritidsjobs i Danmark, og ifølge forskeren er der ikke nogen simpel forklaring på den geografiske forskel og det »knæk«, der findes i kurven, selvom det også fremgår af tidligere statistikker.
Forældrenes indkomst kan dog være en oplagt forklaring, vurderer han.
»Det er en spekulation, men det er klart, at børnene fra den rigere del af befolkningen, som ofte bor i storbyerne, lettere kan få lommepenge af deres forældre og dermed ikke er afhængige af et fritidsjob i samme grad som andre unge,« siger han og tilføjer:
»Men det kan også handle om de alternativer, som unge i storbyerne har foran sig. Der er måske lidt flere fritidsaktiviteter inde i byerne, end der er ude på landet, og det kan også have en betydning for, hvor mange unge der er i arbejde.«
Ikke nødvendigvis dårligt
Forskning peger på, at det er gavnligt for unge at have et fritidsjob. Ifølge Danmarks Statistik øger det unges chancer for at gennemføre en uddannelse og få et job senere i livet.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har unge, som har haft fritidsjob, inden de er fyldt 18 år, 20-30 procent lavere risiko for at have fået en fængselsdom som 25-årige.
De effekter kan jyderne potentielt få gavn af, for de klarer sig markant bedre end unge i Region Hovedstaden, når det kommer til at have et fritidsjob. 17 ud af 20 kommuner med den højeste andel af unge i fritidsjob er således jyske.
Det er dog ikke nødvendigvis nogen dårlig ting ikke at have et fritidsjob som ung, vurderer Rune Vammen Lesner. Ifølge forskeren handler det i høj grad om, hvad de unge bruger deres tid på i stedet, hvis de ikke har et fritidsjob:
»Hvis man bare lader sit barn sidde derhjemme og spille computer, er det måske knap så fornuftigt, men hvis man som forældre vil give børnene tid til at spille violin eller gå til fodbold, så er det en forældreprioritering, som godt kan være gavnlig,« siger han.
Berlingske har tidligere talt med Karla Fridan, der som 16-årig arbejdede i den lokale Føtex. Hun var overbevist om, at hendes fritidsjob har gjort hende mere disciplineret. Det kan du læse mere om her.
