I 19 år var Sørensen en del af det tavse flertal. Så en dag i 2018 gav togføreren sine chefer i DSB ren besked

En særlig begivenhed i DSB-hovedkvarteret »trykkede på en kontakt« i togfører Morten Færgemann Sørensen. Han fik med et nok og begyndte højlydt at sige sin mening offentligt. Det udløste en advarsel, som nu er endt hos Folketingets Ombudsmand, der skal se på, hvor grænsen går for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Togfører Morten Færgemann Sørensen er kommet på kant med sin arbejdsgiver, DSB, fordi han med egne ord siger sin mening højt. Og siger den offentligt. Nu er hans sag endt hos Folketingets Ombudsmand. Nikolai Linares/ Ritzau Scanpix

På alle tider af døgnet er togfører Morten Færgemann Sørensen et af de ansigter, som passagererne møder, såfremt de da tager toget.

Gennem 19 år var han tilfreds med at passe sig selv og sit arbejde i DSB, hvor han blandt andet tjekker billetter, stiller kaffe og aviser frem til passagerne på første klasse, har ansvar for sikkerheden i toget og sikrer, at dørene er forsvarligt lukket, inden han giver lokoføreren signal til, at toget kan forlade perronen.