København vil være børnenes by. Det har længe været det socialdemokratiske bystyres mål at fastholde børnefamilierne, der er gode, stabile skatteydere. Hvor folk tidligere flyttede fra København, når de fik børn, bliver mange nu boende, og det har ført til et rekordhøjt antal børn med behov for en institutionsplads.
Det rammer nu København som en boomerang, og man står med et stort problem for byens mindste borgere. Statsministerens plan for genåbning af Danmark var som bekendt, at de mindste børn onsdag i denne uge skulle retur til skoler og dagtilbud, så forældrene kunne komme på arbejde. Københavns skoler ser ud til at glide, men i børnehaverne og vuggestuerne er det endt med frustrerede forældre og for få pladser.
Mens byer som Aalborg og Aarhus har fundet pasning til stort set alle børn fra denne uge, venter utallige københavnske forældre stadig svar på, om de kan være sikre på at få passet deres børn, når de skal retur på arbejde. På grund af Sundhedsstyrelsens krav om at holde afstand og sikre hygiejne, er der samlet set kun plads til omkring halvdelen af de børn, der er indskrevet i kommunens daginstitutioner.
Som Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) sagde til Berlingske:
»Vi har 400 institutioner, der nu kun har kapacitet til halvdelen. Derfor har vi brug for, at det ikke er alle københavnere, der møder op.«
Logikken tilsiger jo ellers, at hvis man har sit barn indskrevet i en børnehave og betaler for pasning hver måned, så har man nok brug for at få barnet passet. Så man selv kan passe sit arbejde. Men nu skal forældrene fra uge til uge melde ind, hvor stort deres pasningsbehov er, og så fordeles pladserne ud fra en prioriteret liste. Først i køen er børn af forældre, der arbejder i samfundskritiske funktioner. Dernæst prioriteres børn i udsat position. Og som nummer tre i køen står forældre, der »bare« har brug for at arbejde.
Derfor må mange indstille sig på, at de skal håbe på en plads fra uge til uge. De steder, hvor alle ikke har fået plads, koger temperamenterne allerede i en grad, så en leder i en københavnsk institution har måtte bede forældre om at stoppe med frustrerede mails, sms’er og opkald, der i nogle tilfælde har tangeret trusler.
København er blevet en by fuld af børn. Men selv om kommunen har bygget adskillige nye institutioner og fyldt de eksisterende maksimalt ud, så har man flere end 60 såkaldte udflytterinstitutioner, hvor børnene hver morgen i bus køres ud af København til lokaler i omegnen med plads og luft. De har en særskilt udfordring, for hvor der før sad to børn per dobbeltsæde i busserne, må der nu kun sidde et. Og i samtlige institutioner skal man nu finde dobbelt så meget plads per barn som tidligere. I en by, hvor der i forvejen er tænkt i stordrift og optimering af ressourcerne. Fredag eftermiddag oplyser borgmester Jesper Christensen, at kommunen ikke kan nå 100 procents kapacitet, før regeringen måtte lette på de sundhedsfaglige krav. Derfor tilbyder man nu forældre betalingsfrihed, hvis de holder deres børn hjemme i en periode.
Situationen er kritisk for København. Der har før været flere skandaler på institutionsområdet, og nu er forældretilfredsheden igen sat på prøve i børnenes by. Halvandet år før de ansvarlige socialdemokratiske borgmestre skal testes ved et kommunalvalg. Der arbejdes på at skabe mere plads, forsikrer kommunen. Men som det er nu, risikerer forældre stadig at være fanget derhjemme, selv om de burde være på arbejde. Det sætter ikke skub i samfundet. Og indtil en varig løsning er på plads, må mange af Københavns forældre indstille sig på, at de uge for uge skal kaste lod ind i det store pasningslotteri og håbe på held.
Kasper Krogh er redaktionschef for indland og politik på Berlingske
