Her vinker man farvel til skolereformen, og særligt tre nye tiltag skal skabe en bedre skole

Et treårigt forsøg på folkeskoleområdet er søsat i Holbæk Kommune, hvor skoler kan forsøge sig med selvbestemmelse helt væk fra reformer og detailstyring. Bjergmarksskolen har indført tre særlige tiltag som en del af forsøget.

Skoleleder Per Gjerrild ser positivt på, at man nu får frihed til at indrette skolen på en anden måde end tidligere og blive fritaget fra regler, der står i vejen for drømmeskolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er frikvarter på Bjergmarksskolen i Holbæk. De mange børn løber rundt i de grønne arealer i deres farvede jakker, spiller bold og står på løbehjul.

Men hverdagen er alligevel ikke helt, som den plejer at være.

For de 1.000 elever på Holbæks største skole kan nu se frem til en helt anden skoledag end den, de er vant til.

Det skyldes, at Holbæk Kommune som den eneste kommune i landet sammen med Esbjerg er blevet en del af regeringens såkaldte frihedsforsøg på folkeskoleområdet. Ideen er at fritage skolerne fra både nationale og kommunale regler og indføre selvbestemmelse på de enkelte skoler.

Forsøget, der i kommunen har fået navnet »Børnenes Skole – Frihed, Faglighed og Fællesskab«, løber fra august og tre år frem, og Per Gjerrild, skoleleder på Bjergmarksskolen, glæder sig til at se, hvad forsøget bringer med sig.

»Det er vildt spændende. Jeg har aldrig prøvet at lave så mange ting om på så kort tid og alligevel formået at få det rammet ind. Vi er en stor skude og tænker jo pokkers traditionelt, medmindre vi prøver noget nyt. Så jeg synes faktisk, at vi har formået at ændre på nogle ting, og vi har involveret al personale. Det har været vigtigt,« siger han.

Helt konkret har den nye frihed udmøntet sig særligt i tre ting.

Kortere skoledage

Som noget af det første har man valgt at løsrive sig fra skolereformens krav om skoledagens længde.

I stedet kan eleverne nu se frem til at gå færre timer i skole. De fleste elever får fri klokken 13.30, og ingen undervisning kommer til at foregå efter klokken 14. De kortere skoledage gør, at der i stedet kan være flere situationer, hvor der er to voksne til stede i undervisningen.

Skolen har valgt, at de kortere skoledage både sker på bekostning af undervisningstimer og på længden af frikvarterer. Tidligere varede spisefrikvarteret eksempelvis en hel time, men varer nu 40 minutter.

Som en anden ting har man indført såkaldte dannelsesdage, hvor eleverne en gang om ugen får tid til at dykke ned i særlige emner. Det kan eksempelvis være temaet »plastik«, som 8. klasserne lige nu er i gang med. Det kan også være seksualundervisning for de mindre klasser, men hvor fokus kommer til at være på identitet og sociale medier. Dannelsesdagene giver også mulighed for, at elever og lærere kan komme mere ud af huset end tidligere.

Som et tredje tiltag starter skolen en morgenmadscafé op fra september, hvor skolens elever kan spise med andre børn, inden skoledagen begynder.

Ida Laura Tømmerholt, skolebestyrelsens forkvinde, er glad for, at Holbæk Kommune har fået lov til at blive en del af frihedsforsøget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Især morgenmadscafeen har skolebestyrelsen taget godt imod. Det fortæller skolebestyrelsens forkvinde, Ida Laura Tømmerholt, som har en søn i 2. klasse. Ida Laura Tømmerholt arbejder som socialrådgiver og er Ungeguide til hverdag.

»Vi vil gerne være en bæredygtig skole. Ikke kun miljømæssigt, men også socialt. Det kræver, at vi laver nogle miljøer til det. Og netop her er morgenmadscafeen god, fordi børnene kan møde hinanden på tværs,« siger hun.

Hun og resten af skolebestyrelsen har indtil videre taget godt imod de nye tiltag, og Per Gjerrild har da også kun fået positive tilbagemeldinger.

»Man kan mærke, at frihedsforsøget er noget, der tages meget seriøst. Vi går ikke først i gang om lang tid. Det er en vild ære at være med til udforme det, fordi skolen er samfundets vigtigste organ,« siger Ida Laura Tømmerholt.

Farvel til reform

Med frihedsforsøget løsriver skolerne i Holbæk Kommune sig fra skolereformen – noget som Per Gjerrild har set meget frem til.

»Der er dele af reformen, som vi glæder os til ikke at være underlagt længere. Jeg er glad for, at den overordnede styring ikke længere er så kraftig. Når der bliver givet noget styring til vores medarbejdere, så begynder der at opstå nogle helt nye ideer,« siger han.

Alligevel er det ikke alt fra reformen, man smider væk på Bjergmarksskolen. Antallet af dansk- og matematiktimer ændres eksempelvis ikke, da det ifølge Per Gjerrild er to af grundstenene i den danske skole.

På Bjergmarksskolen er man fortsat klar til at finde på mange flere forskellige tiltag, som kan være med til at sætte gang i mere trivsel og læring og en evne til at tænke ud af boksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

På trods af at skolen nu kan prøve kræfter af med selvbestemmelse, er en vigtig pointe for Per Gjerrild, at forsøget ikke blot bliver en prøveklud for de voksne, men at forsøget først og fremmest skal gavne eleverne.

»Dem, der er enormt vigtige, er eleverne. De kender jo hverdagen før, men hvordan tager de imod den nye? Nogle af tingene kan være en god idé oppe i de voksnes hoveder, men måske ikke for børnene. Det har været udgangspunktet for at lave de her tiltag. At eleverne lærer mere og trives bedre. Det er det, der står allerforrest for os,« siger han.

En pointe, der har også har været vigtig for skolebestyrelsen.

»Forsøget skal ikke bare være noget fuldstændig vildt, som bare slutter efter tre år. Det skal fungere meget længere tid end det. Det er noget, hvor vi bliver sparket i gang, og hvor vi kan tænke nyt. Men det betyder ikke, at vi skal ændre på noget, der fungerer. Ingen gider være medarbejder eller elev, hvor alting hele tiden bliver ændret,« siger Ida Laura Tømmerholt.