Henrik handlede resolut, da en mand greb en pige og kastede hende i havnen
Det tog få sekunder for den unge mand i Nyhavn at vurdere situationen som skæbnesvanger. Til gengæld var han lige ved at blive forvekslet med gerningsmanden.

Det tog få sekunder for den unge mand i Nyhavn at vurdere situationen som skæbnesvanger. Til gengæld var han lige ved at blive forvekslet med gerningsmanden.

Henrik Nørr sad på bolværket i Nyhavn med sin kæreste, da han hørte plasket 10-20 meter skråt bag sig.
Da den 18-årige HF-studerende sekundet efter hørte en kvinde skrige, vidste han, at noget var galt. Han løb resolut hen til, hvor mennesker stimlede sammen. En kvinde skreg: »Min datter ligger nede i vandet,« mens hun begyndte at tage sit tøj af for at springe i vandet.