Det er et tilbud, men et ubehageligt et af slagsen. Det er Hasan Bölükbasis umiddelbare reaktion på det brev, som han fik i sin e-boks i midten af juni. Her fremgik det, at udlændinge, der bor i Danmark, har mulighed for at få støtte til at vende tilbage til »deres tidligere hjemland eller opholdsland«.

Ordningen bliver kaldt repatriering og er en slags økonomisk håndsrækning til de flygtninge og indvandrere, der frivilligt rejser ud af Danmark.