Hans Toft stopper, men den politiske ild brænder endnu: »De mennesker, der bor herude, skal ikke bare nedgøres af mennesker på Christiansborg«

Efter mere end et kvart århundrede som borgmester har Hans Toft mandag meddelt, at han stopper. Men ikke uden endnu en bredside rettet mod politikerne på Christiansborg.

Efter 28 år på posten stopper Hans Toft 1. maj som borgmester i Gentofte. Det meddelte han mandag. Men den politiske indignation og passion brænder i bedste velgående i den konservative borgmester. NIELS AHLMANN OLESEN

Hvis samtalen var en tekedel på en kogeplade, så lægger vi ud på lavt blus, mens Hans Toft taler om sig selv og forholder sig til sin beslutning.

Det er ellers dagen, hvor Gentoftes konservative borgmester gennem 28 år netop har meddelt offentligheden, at han går af 1. maj og ikke genopstiller ved kommunalvalget senere i år.