Forvaltning vil ikke nedtage omstridt skilt ved slaveguvernørs grav: Frygter at blive hevet i retten af historieselskab

Teknik- og Miljøforvaltningen i København afviser Enhedslistens ønske om at fjerne en 48 år gammel mindeplade for den tidligere guvernør Peter von Scholten, fordi det kan få retlige konsekvenser for forvaltningen. Enhedslisten advarer mod en »ensporet kolonialistisk tankegang«. Historieselskab siger, at pladens tekst er helt på sin plads.

På Assistens Kirkegård i København står Peter von Scholtens gravmonument og en dertilhørende mindeplade, der vækker forargelse i Enhedslisten. Partiet har ønsket mindepladen fjernet, men forvaltningen siger nej. Gravstedet på billedet er ikke det omtalte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enhedslisten i København vil fjerne en omstridt mindeplade for den mangeårige guvernør i det tidligere Dansk Vestindien Peter von Scholten, men det kommer formentlig ikke til at ske.

Teknik- og Miljøforvaltningen frygter i hvert fald, at Dansk Vestindisk Selskab vil hive forvaltningen i retten eller indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, såfremt forvaltningen nedtager mindepladen.

Og at selskabet tilmed ville have med en god sag, hvis det skulle komme så langt.

Den risiko tør Teknik- og Miljøforvaltningen ikke at løbe, og derfor lyder anbefalingen til politikerne på rådhuset, at de beslutter at lade skiltet stå. Det fremgår af en dagsorden for mandagens møde i Teknik- og Miljøudvalget.

Enhedslisten står bag forslaget om at fjerne mindepladen, der er placeret på Assistens Kirkegård foran Peter von Scholtens gravmonument. Partiet begrunder forslaget med, at den giver et unuanceret billede af Peter von Scholten (1784-1854). Han var guvernør i Dansk Vestindien, og af skiltet fremgår det blandt andet, at han »ærefuldt bragte (...) slaveriet til ophør i vor tropebesiddelse«.

Det er korrekt, at han ophævede slaveriet på øerne i det tidligere Dansk Vestindien i 1848 efter pres fra slaverne selv. Før ophævelsen var han dog med til at opretholde slaveriet, påpeger Gorm Anker Gunnarsen, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Enhedslisten:

»Vi risikerer at gå ind i en meget ensporet kolonialistisk tankegang, hvis vi ikke sørger for, at der er flere spor i tolkningen af Peter von Scholten.«

Kan komme på tale

Mindepladen blev afsløret, efter at Københavns Kommune overtog Peter von Scholtens gravmonument i 1973. I den forbindelse blev graven samtidig betegnet som en historisk grav. Det betyder, at gravmonumentet skal bevares, så længe kirkegården består.

Selve mindepladen for Peter von Scholten er ikke erklæret bevaringsværdig, men Dansk Vestindisk Selskab mener, at mindepladen er en del af aftalen om gravmonumentet. Derfor kan kommunen risikere at komme på kant med loven, hvis den nedtager pladen.

Forvaltningen kan ikke afvise, at selskabet har ret i den antagelse. Desuden skulle selskabet have omtalt muligheden for, at sagen kan indbringes for en domstol eller Folketingets Ombudsmand, skriver forvaltningen:

»Det må i den forbindelse lægges til grund, at kommunen vil blive holdt ansvarlig for en sådan uhjemlet disposition med deraf eventuelle retlige følger. Derfor indstilles det, at mindepladen forbliver i gravstedet,« skriver forvaltningen.

Dansk Vestindisk Selskab, der har til opgave at formidle Danmarks historie på det tidligere Dansk Vestindien, supplerer:

»Det er en korrekt vurdering fra Københavns Kommunes side, og det kunne godt komme på tale, såfremt kommunen beslutter at pille skiltet ned. Set i lyset af forvaltningens indstilling tror vi imidlertid ikke, at det bliver aktuelt,« siger formand for Dansk Vestindisk Selskab, Lars Hven Troelsen.

Ikke glorværdig

Indstillingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen ærgrer Enhedslisten. Partiet havde som minimum ønsket sig at få opstillet et supplerende mindeskilt, der kunne uddybe fortællingen om den omstridte guvernør. Det kunne have været »en glimrende løsning«.

Det kommer formentlig heller ikke til at ske, da forvaltningen ikke har praksis for at skrive »uddybende, evaluerende tekster om afdøde og deres virke.«

»Dansk Vestindisk Selskab er meget, meget lidt indstillet på at lytte til stemmer fra Vestindien og meget, meget indstillet på at bevare billedet af en kolonial rolle som noget glorværdigt. Men den er ikke glorværdig. Vi må i stedet arbejde på at få en anden tolkning gennem andre veje,« siger Gorm Anker Gunnarsen.

Han peger desuden på, at slavernes egen rolle i frigørelsen heller ikke er omtalt på skiltet, hvilket den ifølge politikeren burde.

Dansk Vestindisk Selskab mener, at forfatteren til mindepladen har historien på sin side. Derfor bør mindepladen blive stående:

»De lokale på øen respekterede Peter von Scholten, og han gik imod kongens ordre om at bevare slaveriet, fordi han menneskeligt set vurderede, at det var det rigtige at gøre. Det er i det lys, at teksten er formuleret, som den er,« siger selskabets formand, Lars Hven Troelsen.

Bør det også fremgå af skiltet, at han var med til at opretholde slaveriet, før han ophævede det?

»Skiltet er sat op i respekt for de historiske data. Den information, Enhedslisten taler om, finder man desuden mange andre steder. Så hvis man er interesseret i den fulde historie, kan man opsøge den andre steder, for den er bestemt tilgængelig. Vi mener heller ikke, at man bør gå ind og fjerne eller ændre på skilte. For så bør man også gøre det samme en lang række andre steder.«