Flere politikere i Region Hovedstaden føler sig ført bag lyset: »Det er vanvittig kritisabelt«

Flere politikere kritiserer nu Akutberedskabets ledelse i sagen om de såkaldt mistede opkald til 112, hvor regionens vagtcentral ikke har kunnet besvare opkaldene med det samme. Samtidig er en anden fremtrædende regionspolitiker blevet advaret – bare ikke af ledelsen på regionens vagtcentral.

Daværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S). Her på Region Hovedstadens pressemøde i Nordfløjen på Rigshospitalet om hospitalets nye Covid-19-afdeling, mandag den 30. marts 2020. Hun var regionsrådsformand fra 2014 til 1. august 2021. Trods næsten otte år på posten blev hun, ifølge hende selv, aldrig orienteret om de mange mislykkedes 112-opkald. Det samme gælder for nuværende regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vanvittig kritisabelt«, »et kæmpe problem« og »man bliver som politiker ført bag lyset«.

En række politikere fra regionsrådet i Region Hovedstaden har ikke været orienteret om, at tusindvis af opkald til vagtcentralen er mislykkedes i første forsøg, fortæller de.

Derfor retter flere af dem en skarp kritik af Akutberedskabets ledelse, der har kendt til problemet i 2,5 år. Og som tidligere regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) sagde til Berlingske:

»Jeg synes, det er grotesk, at der tilsyneladende er opkald fra borgere, som går tabt. Det er noget, vi politisk skal kunne handle på.«

Tusindvis af mistede opkald

30 nuværende og tidligere medarbejdere fra Region Hovedstadens vagtcentral fortalte i sidste uge til Berlingske, hvordan vagtcentralen gennem længere tid ikke har kunnet besvare tusindvis af borgeres potentielt livsnødvendige opkald til 112 med det samme.

Whistleblowere fra vagtcentralen har ligeledes afleveret visuel dokumentation til Berlingske, og den afslørede, at vagtcentralen visse dage over sommeren havde op mod 200 opkald i døgnet, hvor regionen ikke kunne besvare opkaldet øjeblikkeligt.

Medarbejderne har affotograferet tal for 29 døgn de seneste tre måneder. I løbet af de 29 døgn var der mindst 2.482 mistede opkald.

Problemet med de mistede opkald har stået på i 2,5 år, og akutberedskabets øverste ledelse – inklusiv direktør i Akutberedskabet Freddy Lippert –  har igennem længere tid været bekendt med problemet.

Det viser et direktionsreferat fra 25. juni 2020, hvor Freddy Lippert står angivet som deltager.

Line Ervolder (K) er medlem af Sundhedsudvalget. Hun fortæller, at omfanget slet ikke stod klart for hende.

»På ingen måde. Er du sindssyg. Så havde jeg reageret omgående. Jeg er selv sygeplejerske på intensiv, så jeg får jo patienterne. Jeg kan love dig for, at hvis jeg havde vidst, at røret blev lagt på hos noget, som er endnu vigtigere end 1813 (telefonnummeret Region Hovedstadens akuttelefon red.), havde jeg reageret prompte,« siger Line Ervolder.

Føler du dig ført bag lyset?

»Ja, i allerhøjeste grad. Det er svært at vide, hvad folk ved, men noget virker til, at det på ingen måde er acceptabelt. Det er et kæmpe problem, hvis vi ikke får sådan noget at vide. Det er os, der har det øverste ansvar, og det er os, der skal stå på mål for det,« siger hun.

Blev ikke orienteret

Heller ikke ​Finn Rudaizky (DF), der er medlem af Forretningsudvalget og Sundhedsudvalget, er blevet orienteret af ledelsen.

»Det er så vigtig en ting, at der burde være indkaldt til et ekstraordinært møde i Sundhedsudvalget eller andre steder, hvis man vidste, der var dette problem. Man bliver som politiker ført bag lyset. Der er nogen, der ikke har forstået, hvordan demokratiet fungerer,« siger Finn Rudaizky og Christine Dal (V), medlem af Sundhedsudvalget, rejser også kritik.

»Det er vanvittig kritisabelt, at man har kendt til det her og ikke orienteret os.«

Leila Lindén (S) er næstformand i Sundhedsudvalget og medlem af forretningsudvalget. Hun er »overrasket« over, at hun ikke er blevet orienteret, fortæller hun, men er afholdende med kritikken.

»Det får jeg en forklaring på,« siger Leila Lindén og henviser til, at der bliver præsenteret en redegørelse af sagen i forretningsudvalget tirsdag.

Selvom politikerne ikke blev orienteret, advarede en medarbejder alligevel formanden for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (K) om de mistede opkald – og responsen fik whistlebloweren til at miste »troen på systemet fuldstændig«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Akutberedskabets ledelse om politikernes kritik.

Fredag forklarede vagtcentralchef Preben Hansen, at de såkaldt mistede opkald primært skyldes en uforudset spidsbelastning efter genåbningen af samfundet i foråret 2021, og at man gennem længere tid har forsøgt at løse problemet.

Den nuværende ledelse i Region Hovedstadens Akutberedskab besvarer den overordnede kritik således:

»Som sagt så har timeout-opkald altid eksisteret og er et grundlæggende vilkår, som naturligvis skal forhindres bedst muligt. Akutberedskabet har en ambition om at besvare samtlige opkald hurtigst muligt og inden for fem sekunder og har stort fokus på det. Ledelsen er naturligvis opmærksom på opkald, der ikke har været besvaret inden timeout.«

Akutberedskabet har ikke kunnet redegøre for, hvor mange individuelle borgere og hændelser, de mistede opkald dækker over.

Den historie kan du læse her.