Flere og flere vil dyrke det grønne for en billig skilling. Nu er der lange ventelister til kolonihaver udenfor København

I årevis har kolonihaver været i høj kurs i landets største byer, og haveforeninger udenfor København beretter nu også om lange ventelister. Samtidig har regeringen meldt ud, at der er behov for stærkere lovgivning i kolonihaveland.

I år melder haveforeninger i Nordsjælland og Roskilde om lange ventelister på kolonihaver. Særligt yngre børnefamilier er interesserede, lyder det. (Akivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Længe har kolonihaver været i høj kurs – særligt i København og i andre af landets største byer.

De er typisk billigere end sommerhuse, men garanterer stadig græs under fødderne og muligheden for at dyrke egne grøntsager.

Nu ser tendensen ud til at have bredt sig udenfor Københavns grænser. Både i Helsingør og i Roskilde melder haveforeninger om lange ventelister.

Det gælder blandt andet haveforeningen Hvilen i Roskilde.

For blot et par år siden havde foreningen ingen venteliste, for der var intet behov, fortæller formand Birgitte West. Det har siden ændret sig.

»Særligt i år har det været tydeligt, at flere ville holde ferie hjemme, og nu har vi 21 på venteliste,« siger hun.

Det er særligt unge børnefamilier, der efterspørger et kolonihavehus, lyder det. Huspriserne i foreningen svinger meget – fra »få penge« til 300-400.000 kroner, fortæller formanden og tilføjer, at prisen afhænger af husets tilstand.

Efterspørgslen har også været tydelig andre steder i kommunen. En haveforening har lukket deres venteliste, da der er mange på listen, men kun få huse til salg. En anden forening – Solvangen – har lige nu 81 på venteliste. Af dem har 52 skrevet sig på venteliste i år, mens de øverste navne på listen skrev sig op for fem år siden, fremgår det på deres hjemmeside.

Dyrke egne grøntsager

Også nord for København har man set en stigning i efterspørgslen. Haveforeningerne Pindemosen og Solbakken har lige nu op til 100 på venteliste, skriver Helsingør Dagblad.

Ifølge formanden i sidstnævnte haveforening ser der ud til at komme et generationsskifte. Ligesom i Roskilde er det nemlig hovedsageligt yngre børnefamilier, som køber kolonihaverne, og det er ældre mennesker, der sælger.

Det koster typisk mellem 100 og 300 kroner om året at stå på venteliste, og mange steder skal man have fast bopæl i kommunen for at blive skrevet op. For at få oplyst, hvor mange der allerede står på ventelisten, skal man enten kontakte foreningens formand eller finde listen på foreningernes hjemmeside. Her kan man eksempelvis se, at der også er lange ventelister på kolonihaver i Gentofte og Birkerød med op til 50 navne på listerne.

Også i foreninger, hvor ventelisten er knap så lang, kan efterspørgslen stadig mærkes. Det fortæller Frank L. Rasmussen, som er formand hos foreningen Rønnevang i Hillerød.

Lige nu har foreningen 15 på venteliste, oplyser han, men han kan »i den grad« fornemme efterspørgslen alligevel:

»Det har været rigtigt godt, og husene bliver også solgt til prisen. Det er en nem måde at få et fristed på uden at skulle give alt for mange penge,« siger han.

For blot nogle år siden kunne det være svært at få husene solgt, selvom der var navne på ventelisten. Dengang var det ikke atypisk, at folk selv måtte ud og finde købere, men sådan har det ikke været de seneste to år, fortæller Frank L. Rasmussen.

»Det er dem, som står på ventelisten, der også ender med at købe husene,« lyder det:

»Med de prisstigninger, vi ser, bliver det nok også mere eftertragtet, at man i en kolonihave kan dyrke sine egne grøntsager i stedet for at betale i dyre domme for dem. Nu kan man sige, at kolonihaver lever mere op til den funktion, de havde, dengang de blev etableret, og ikke kun fungerer som sommerresidens,« siger han.

Der skal kigges på loven

Mens ventelisterne vokser sig lange, vil regeringen kigge på de gældende regler om kolonihaver.

I foråret meddelte regeringen nemlig, at man ville bekæmpe ulovlig beboelse i kolonihaver. Den billige husleje for et kolonihavehus frister nemlig nogen til at bo der året rundt, selvom det ofte er i strid med loven.

Udmeldingen vakte i starten begejstring hos landets kolonihavekommuner, men nu forholder flere sig kritisk overfor regeringens fremgangsmåde. Kommunerne er nemlig endnu ikke blevet inviteret til at sidde med ved bordet, når løsninger skal diskuteres i efteråret, skriver Politiken.

I sidste uge fik det 22 borgmestre landet over til at sende et brev til regeringen.

Ifølge notatet er der omfattende problemer i kolonihaveland. Nogen bor i kolonihaverne, fordi de er hjemløse, mens andre bor der, mens de fremlejer deres lejligheder eller huse på Airbnb, skriver Politiken.

Avisen har talt med Jesper Würtzen (S), som er borgmester i Ballerup. Han mener, at kommunerne har mest viden om, hvad der rent faktisk foregår i landets kolonihaver, og derfor bør de have indflydelse på det komme lovarbejde.

»Det er jo os, der er tættest på kolonihaverne. Det er os, der i det daglige prøver at håndhæve nogle regler, der bare ikke er gode nok. Derfor er det så utrolig vigtigt, at vi er med i lovarbejdet, for vi ved meget præcist, hvad der skal til, for at vi kan få styr på et område, der desværre har fået lov at vokse til i uordentlighed«, siger han til Politiken.