Flere anmelder vold i København: Se her, hvilke bydele der er hårdest ramt

Andelen af ofre i anmeldelser om vold i København har været stigende igennem de seneste 12 år. Her kan du se i hvilke bydele, der er flest voldsanmeldelser i Danmarks hovedstad.

Det københavnske natteliv kan være en del af forklaringen på, at flere melder sig som ofre for vold i landets hovedstad, fortæller flere. Uffe Weng/Arkiv

Andelen af mennesker, der har meldt til politiet, at de har været udsat for vold i Københavns Kommune, har været stigende igennem de seneste 12 år.

Det viser en historie, som Berlingske bragte i denne uge på baggrund af en optælling af ofre i voldsanmeldte episoder i Københavns Kommune i perioden 2007 til 2018, som Danmarks Statistik har foretaget for Berlingske.