En række af de mest berygtede islamister er kommet der: Nu har Nørrebro-moské modtaget en milliondonation, der får minister til at råbe op

Taiba-moskeen på Nørrebro har været base for en række terrordømte islamister herhjemme. Nu viser det sig, at Saudi-Arabien har doneret næsten fem millioner kroner til moskeen, som kan være med til at finansiere en ny daginstitution. Donationen får eksperter til at advare om de modydelser, som saudierne forventer at få. Politikere varsler indgreb imod den slags udenlandske donationer.

Det er her på Nørrebro, Taiba-moskeen ligger. Og det er også her, moskeen vil udvide med en daginstitution til 80 børn. Saudi-Arabien har sponsoreret udvidelsen med fem millioner kroner. Sofie Mathiassen

Den tidligere VLAK-regering har haft det som mål, og det samme har den nuværende socialdemokratiske regering:

Udenlandske stater som Saudi-Arabien og Qatar skal ikke kunne støtte moskeer og andre trossamfund i Danmark.