En nordsjællandsk by har lavet en online gågade: »Det har været fuldstændig afgørende for min overlevelse«

Hillerød forsøger at redde bylivet ved at samle al online shopping af lokale varer ét sted og hjælpe lokale butikker med digitale strategier. En slags virtuel gågade, kan man kalde det. Det har været afgørende for Dorte Pondal Vexø, der ejer Chokolade Mageriet.

Egentlig var Dorte Pondal Vexø ikke meget for ideen om at sælge sin chokolade online, fordi hun godt kan lide den personlige handel. Men Hillerøds nye virtuelle gågade har været afgørende for butikkens overlevelse. Den nordsjællandske by er blot én af mange, der på nye og innovative måder forsøger at undgå butiksdød. Niels Ahlmann Olesen

»Jeg skal have tungen lige i munden,« siger Dorte Pondal Vexø småforpustet, mens hun rumsterer bag disken.

Men det er ikke meget, hun når at ordne, før næste kunde står klar.