Det er ikke kun, når du selv kører på et elløbehjul, at du skal være forsigtig.
På Bispebjerg Hospitals akutafdeling har der nemlig været flere tilfælde af skader, hvor vedkommende ikke selv kørte på løbehjulet. Det fortæller Søren Rasmussen, som er leder både af akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital og akutklinikken på Frederiksberg Hospital.
Derfor har afdelingen søgt om tilladelse til og fået godkendt at udvide undersøgelsen af løbehjulsrelaterede skader, som Søren Rasmussen selv tog initiativ til i marts.
»Vi er begyndt at se en stigning i skader forbundet med elløbehjulene, og en af grundene til, at vi udvider undersøgelsen, er, at vi også ser andre, der kommer til skade – ikke kun føreren. For eksempel personer, der er blevet påkørt eller har været nødt til at undvige et elløbehjul og dernæst er kommet til skade,« siger Søren Rasmussen.
Ifølge Christian Berthelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, er der to faktorer ved elløbehjulene, der udgør en sikkerhedsrisiko for andre, der færdes i trafikken:
»De kommer med en hastighed, der måske er hurtigere, end man forventer, og så er de helt lydløse, så det er svært at opdage, at de kommer kørende. Nu ved jeg ikke, hvordan de her sager er foregået, men hvis vi nu antager, at det opstår, fordi folk kører på fortovet, og andre må springe for livet, som jeg også ser, så synes jeg, det er ganske skræmmende,« siger han.
»Forholdsvist farligt«
I første omgang krydsede akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital blot af på en tavle, hver gang en patient kom med en skade, der var sket på et af de famøse elløbehjul – hvoraf det mest alvorlige var et håndledsbrud.
»Og da vi så havde registreret ti på en måned, så gik det op for os, at det måske er et lidt større problem, end man tror,« siger Søren Rasmussen.
Fra 1. juli har afdelingen indledt den mere tilbundsgående undersøgelse, hvor den systematisk registrerer alle skader forbundet med den nyeste transportform i de københavnske gader – og derudfra finde ud af, hvordan man undgår, at folk ender på skadestuen som følge af uheld forbundet med elløbehjulene.
Rigshospitalets Traumecenter oplyser til Berlingske, at det ikke har modtaget alvorligt kvæstede på elløbehjul, siden løbehjulene i januar gjorde deres indtog.
Fra myndighedernes side holder man dog godt øje med det relativt nye transportmiddel i trafikken, som har spredt sig til Aarhus og Odense, og som kan komme til endnu flere byer fremover.
Christian Berthelsen beskriver det som et »forholdvist farligt« køretøj i trafikken, fordi det er sværere at håndtere end andre køretøjer.
»Der er nogle risici forbundet med den hastighed, det kører, samtidig med at man skal holde balancen på det og tilmed overholde færdselsreglerne. Man skal nøjagtigt som cyklister blandt andet række hånden ud, når man drejer – og det er svært,« siger han.
Den hårde måde
Derudover har politiets kontrol af af løbehjulene vist, at det er meget få, der kender færdselsreglerne og dermed også få, der overholder dem.
I løbet af weekenden har Københavns Politi som led i en særlig indsats rettet mod netop trafikanter på elløbehjul blandt andet sigtet 28 personer for at køre på elløbehjul i påvirket tilstand.
Færdselslovens bestemmelser om spiritus- og narkokørsel gælder nemlig også for løbehjulene, fordi de drives af en elektrisk motor.
»For at vi kan holde hånd i hanke med regler og sørge for, at folk ikke kommer til skade, er vi nødt til at lave de her kontroller. På den måde bliver folk også bedre oplyst. Nogle oplever det så på den hårde måde, ved at de modtager en bøde, men sådan er det desværre,« siger Christian Bertelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
