Efter »lortesagen« i Øresund: Politikere kræver øget kontrol med selskaber som Hofor og By & Havn

Nu er det nok. Alt for ofte har selskaber som Hofor, Movia, By & Havn og Metroselskabet undladt at orientere Københavns politikere, når vigtige, og ofte miljøbelastende beslutninger, er blevet taget.

Senest i sagen om Hofor, der til borgernes og de københavnske politikeres bestyrtelse har haft planer om at udlede 160.000 kubikmeter urenset spildevand i Øresund. Sagen er foreløbigt skrinlagt.

Det får nu et flertal af partier i Borgerrepræsentationen med de Radikale i spidsen til at kræve øget gennemsigtighed i beslutninger og kortere snor i de offentlige selskabers bestyrelser. Kort sagt øget kontrol.

På et møde i Borgerrepræsentationen onsdag den 24. juni, vil de Radikales forslag blive behandlet og vedtaget. Bag forslaget står Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Niko Grünfeld. Tirsdag valgte Venstre at tilslutte sig.

Vil ikke blande sig

I den forbindelse siger gruppeformanden for de Radikale, Mette Annelie Rasmussen:

»Selskaberne er for lukkede i dag. I spildevandssagen var det for eksempel kun en tilfældighed fra pressen, der gjorde os opmærksom på problemet. Vi vil sikre os, at der er større åbenhed og bedre overensstemmelse mellem, hvad selskaberne foretager sig, og hvad vores politik på rådhuset er.«

Mette Annelie Rasmussen mener ikke, at politikerne dermed kommer til at blande sig i selskabernes arbejde, understreger hun.

»Vi vil bare sætte en politisk retning. Vi skal huske selskaberne på, at de arbejder på baggrund af beslutninger i Borgerrepræsentationen, der ønsker en grønnere retning.«

Det lyder som det samme som at blande sig?

»Vi vil bare gerne sikre os, at de træffer de rigtige beslutninger, og at det er de grønne beslutninger.«

Ifølge Mette Annelie Rasmussen er der flere eksempler på, at selskaber har truffet beslutninger i modstrid med politikker og retningslinjer vedtaget i Borgerrepræsentationen.

Et eksempel er Hofors import af biomasse fra Brasilien, der angiveligt var i modstrid med aftalegrundlaget om kun at importere biomasse fra nærliggende områder. Hun nævner også det modstridende i, at By & Havns datterselskab Copenhagen Malmö Port har forlænget lejemålet for Oiltanking Copenhagen på Prøvestenen, hvor der er givet tilladelse til at lagre 70 mio. liter benzin frem til 2036, imens Borgerrepræsentationen har besluttet, at København skal være CO_2-neutral i 2025.

Det kan gøres bedre

Nogle af selskaberne skal fungere på markedsvilkår, og det kan de måske ikke, når I politikere kommer til at sidde endnu hårdere på dem?

»Vi sidder ikke hårdt på dem. Vi siger bare, at der skal være overensstemmelse mellem det, der står i deres årsrapporter om for eksempel gennemsigtighed, og hvad de faktisk foretager sig. Og det er der ikke i dag.«

Skal virksomhedernes beslutninger kunne annulleres af jer politikere, hvis I ikke synes om dem?

»Nej, jeg tror, at selskaberne godt kan se, at de kan stramme op. Vi vil undgå flere situationer, hvor vi som politikere bliver spurgt, hvordan vi kan arbejde for et grønnere København, når der for eksempel sejler dieselbåde rundt i havnen, der har fået tilladelse fra et kommunalt selskab. Der har været de her episoder, som vi synes, de kan gøre bedre. Vi vil såmænd bare hæve barren for de kommunale selskaber.«

Et af de selskaber, som Mette Annelie Rasmussen vil holde et vågent øje med, er By & Havn. Selskabet har til opgave at udvikle byområder i København som Ørestad og Nordhavnen og at drive Københavns Havn.

Vågne politikere

Selskabets administrerende direktør, Anne Skovbro, hilser forslaget om øget kontrol velkommen. Ifølge hende har man allerede øget gennemsigtigheden og åbenheden i By & Havn, og man arbejder stadig på det. Man har blandt andet indført flere nabomøder ved større byggerier, fortæller hun.

Anne Skovbro føler sig ikke ramt af politikernes kritik.

»De fleste af de beslutninger, vi træffer, er inden for rammerne af noget, der er politisk besluttet enten af Folketinget eller kommunen. Vi kan ikke få en byggetilladelse, der er i modstrid med noget, Borgerrepræsentationen har besluttet.«

Anne Skovbro er tryg ved, at de politikere, der sidder i selskabernes bestyrelser, loyalt arbejder ud fra de rammer, der er udstukket af Folketinget eller Borgerrepræsentationen.

»Vi har meget vågne politikere, også i vores bestyrelser.«

Socialdemokraterne på rådhuset er »som udgangspunkt positive« over for øget kontrol med selskabene.

Et bidsel i munden

Gruppeformand Lars Weiss mener dog, at man bør justere den såkaldte aktive ejerskabspolitik for hvert selskab, inden man lader økonomiforvaltningen tage selskaberne i »gennemsigtighedsskole«. Selskabernes ejerskabspolitik er udarbejdet af Borgerrepræsentationen, der definerer, hvad selskabets mål er, og hvordan de skal agere.

»Vi er villige til at se på, om der er yderligere greb, der skal til, men vi opfordrer også til at gennemgå de aktive ejerskabspolitikker for hvert selskab, for at se om de stadig er aktuelle, eller om der er andre og nye forhold, vi burde lægge vægt på, for eksempel at man ikke importerer biomasse fra Brasilien. Vi har simpelthen ikke været gode nok til at følge op på, om ejerskabsstrategierne indeholder de rigtige ting.«

Så selskaberne har haft for løse tøjler?

»Eller: Det bidsel, vi har sat i munden på dem, trak det forkerte sted hen. Vi skal til at udøve vores ejerskab af selskaberne mere aktivt. Vi skal ikke blot modtage deres årsrapporter og nikke og sige, det ser fint ud eller det modsatte.«

Ifølge Hofors presseafdeling afventer selskabet, hvordan forslaget om øget kontrol af offentlige og halvoffentlige selskaber bliver modtaget på mødet i Borgerrepræsentationen onsdag.