Der er meget på spil med kritiseret kæmpebyggeri midt i København: »Det er vores alle sammens udsigt«

En kritik rejst i Berlingske er en »vigtig debat«, mener byrumsforsker. Man kan nemlig godt kræve af centralt placerede bygninger, at de giver noget tilbage til byrummet.

»Der er meget på spil, for det er vores alle sammens udsigt. Det er vores alle sammens baghave. Det er ikke en bar mark, der bygges på, men en meget historisk placering, hvor der er forventninger til, hvordan det skal se ud,« siger Mette Mechlenborg, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, om byggeprojektet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Øe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et af de mest attraktive byrum i København med en historisk placering lige ved Søerne, og med et prisskilt på 800 millioner taler det lige ind i det, mange har en holdning til:

Hvordan vores byrum skal se ud, hvordan vi skal flette naturen ind, og hvordan man kan bygge offentlige bygninger til glæde for borgerne med respekt for byens historie.

Derfor forstår Mette Mechlenborg, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og har beskæftiget sig med bymiljøer i mere end 15 år, også godt, at byggeriet Det Nye Sølund kan skabe debat.

Som da medlem af Indre By Lokaludvalg og formand for foreningen Arkitekturoprøret, Jep Loft, mandag rejste en kritik i Berlingske, da han mener, at den planlagte facade af Det Nye Sølund ikke bare passer dårligt ind i den øvrige Søfront, men også forringer værdien af den.

»Nogle kedelige, triste blokke bliver revet ned, og hvad bygges der så? Noget, der er lige så fremmed,« lød det blandt andet om projektet, der skal erstatte det nuværende plejecenter, og blandt andet indeholde 360 almene plejeboliger, en daginstitution og 150 almene ungdomsboliger.

I modsætning til nogle af de mere abstrakte projekter som Lynetteholm er det her nemlig meget konkret, siger Mette Mechlenborg.

»De fleste kender det gamle Sølund, og københavnerne går ofte forbi og gjorde det særligt under corona. Derfor har mange også en holdning til det, som man skal lytte til og svare på.«

Hun hverken kan eller vil gøre sig til dommer over projektet, når det kommer til smag og behag, men en ting vil hun gerne slå fast:

»Det er meget vigtigt at være opmærksom på det ydre. Der er meget på spil, for det er vores alle sammens udsigt. Det er vores alle sammens baghave. Det er ikke en bar mark, der bygges på, men en meget historisk placering, hvor der er forventninger til, hvordan det skal se ud,« siger hun:

»Det kan helt klart forringe værdien for det rundt om, hvis det ikke tænkes ind i det byrum, der er omkring det. Søerne er et forløb – et byrum i samlet bevægelse – så når noget ændrer sig, ændrer det hele den samlede opfattelse.«

Lider under to ting

Selvom kritikken fra lokaludvalgsmedlemmet og foreningsformanden Jep Loft er én enkelt stemme og ikke nødvendigvis et udtryk for et flertal af københavnernes holdning, er det ikke desto mindre vigtigt, at der lyttes til kritik, når den bliver rejst, mener Mette Mechlenborg.

Jep Loft vil sende et brev til boligselskaberne KAB og SAB, som står bag Det Nye Sølund, i håb om, at de vil overveje, om de ikke kan gøre facaden mere i tråd med resten af Søernes bygninger.

Det sker, efter at han blev opmærksom på byggeriets fremtidige udseende, da projektet blev sat på pause i maj efter at have været undervejs i flere år.

Og det er også en vigtig debat, mener Mechlenborg. At borgerne engagerer sig mere og mere i projekter som dette er »fantastisk«:

»Det er vigtigt, at vi diskuterer, om det kan holde, og om det har noget, der er almengyldigt. At det bidrager til dem, der skal bo der, og at det samtidig giver noget tilbage til byrummet. Det kan man godt kræve af bygninger, når de ligger så centralt, som de gør her.«

Facaden mod Ryesgade i København, som planerne for Det Nye Sølund ved Søerne skal se ud. Her skal der blandt andet være mikrobutikker. Fold sammen
Læs mere
Foto: C. F. Møller Architects og Tredje Natur.

Men projektet er jo et resultat af et udbud, en konkurrence og et stort dommerpanel – betyder det ikke, at det allerede er vurderet, om det passer ind?

»Jo, det er det, men omvendt var det også i 2016, at konkurrencen blev vundet, og på de seks år er der sket sindssygt mange ting. Dels med byudviklingen, og dels hvordan borgerne reagerer på byudviklingen. Der er en helt anden form for aktivisme,« siger hun og uddyber, at der kan være kommet nye behov og drømme for vores offentlige bygninger siden.

»Jeg tænker ikke, at det nødvendigvis skal laves radikalt om, men man skal lytte til det og være åben over for det. Projektet lider under, at det har været så længe undervejs og ligger så centralt, og at der hele tiden kommer nye vinde til det.«

Hvordan finder man ud af, hvad flertallet og ikke bare en eller en håndfuld personer synes?

»Man kan lære af Lynetteholm og have en åbenhed om processerne. Offentligheden – og Jep Loft – har ret til at høre overvejelser og begrundelser bag, og så kan folkene bag løfte diskussionen fra at handle om smag til at handle om arkitekturfaglighed.«

At projektet er så stort og har så mange år på bagen – og igen er forsinket – gør det »sindssygt besværligt« at lytte til alle, siger Mette Mechlenborg.

»Men det er også derfor, det er godt at have de her diskussioner. Det er en vigtig debat. For god arkitektur skal nok overleve de forskellige holdninger og tendenser, der er i samfundet.