Den nye metrolinje triller igen efter et par timer med tekniske problemer, som betød, at alle tog på den linje stod stille. Det oplyser Metroselskabet på Twitter.
Tidligere tirsdag morgen lød beskeden, at problemer med teknikken havde lammet linjen.
»Vi arbejder på at løse det hurtigst muligt,« lød det klokken lidt over fem på Twitter.
Nu skulle problemerne så være løst efter en periode, hvor den nye linje var ramt af forsinkelser i kølvandet af det totale driftsstop. Ved halvottetiden tirsdag morgen oplyser Metroselskabet, at linjen kører efter planen igen.
Parallelt med problemerne for den nye linje kunne Metroselskabet tidligere på morgenen også melde om forsinkelser på op til ti minutter på de oprindelige metrolinjer.
Klokken lidt over syv kunne Metroselskabet dog oplyse, at de oprindelige linjer (M1/M2) atter kørte efter planen.
Opdateres...


